muffins Tag

1010831_s
Blåbærmuffins med streuseltopping

blåbærmuffins

I mit anfald af nostalgi over streuselkagerne fra mine barndomsbesøg hos mormor i USA, lavede jeg disse blåbærmuffins med streuseltopping. Det gav lige en omgang muffins et ekstra pift, så de blev lidt sprøde på topping og fik et hint af kanel og kardekomme. Super lækkert og det duftede helt fantastisk.  (mere…)

Bananbrød med syltet ingefær og chokoladestykker

bananbrød

Det der med sundhedsflip i januar er jeg åbenbart ikke ret god til. Så hvis du er på kur, så gem denne opskrift, til du igen er klar til kage, for jeg har nemlig bagt dejligt bananbrød.

Hver gang jeg køber en klase bananer, får jeg aldrig spist dem allesammen au naturel, fordi jeg bedst kan lide dem når deres skind er helt gult uden brune pletter overhovedet. Lige så snart de bliver rigtigt modne, har jeg ikke lyst til at spise dem som de er – men så er det jo, at de bliver gode at bage med.

Banan og chokolade er jo et klassisk match – bananmadder med mørk pålægschokolade under er vildt lækkert (men brug ordentlig pålægschokolade – både Irma og Føtex’ Princip-serie laver gode versioner med tykke skiver) og jeg kan godt lide at bage bananbrød med chokoladestykker i. Det kan dog også have en tendens til at blive for meget eller lidt vammelt. For at undgå det, kommer jeg lidt syltet ingefær i (mere…)

Dirndl und knöpfle – et dejligt besøg i Münstertal

Peter og jeg er på ferie og som vi plejer, er vi kørt til Sydfrankrig, hvor vi bor i Tourrettes sur Loup i min families dejlige hus. I år har vi taget bilen og lavede et par stop på vejen sydpå, bla. i Rothenburg ob der Tauber, som jeg har posted et par billeder fra på min Facebookside, og på dette vidunderlige sted i Münstertal i Schwarzwald i Tysklands sydvestlige hjørne, Landgasthaus zur Linde.

Jeg må sige, at jeg bliver mere og mere vild med Sydtyskland. Der er simpelthen så smukt og man får rigtig mange behagelige oplevelser for få penge. Folk er enormt gæstfri og som bonus går personalet på restauranter og hoteller ofte rundt i deres folkedragter med dirndl und alles (se billedet nedenfor, hvor Peter prøver at fange damerne i deres fine tøj under påskud af at fotografere mig). Nuttet og fjollet. De har vist ikke så meget selvironi dernede, siden de helt seriøst går rundt i de outfits, men det er fint og eksotisk. Jeg ser lidt bekymret ud på billedet, men i virkeligheden drømmer jeg bare om at have sådan en dragt selv… (mere…)

Blåbærmuffins

Shit! Svigerforældrene kommer om lidt. Jeg må opretholde mit image som queen of the kitchen og straks bikse noget sammen. Det skal jo ikke hedde sig, at Mira serverer købte løsninger for fine gæster…

Muffins er en super god løsning på last minute bagning. Det tager 10 minutter at bikse dejen sammen og 30 minutter at bage, og så smager muffins allerbedst, når de er friskbagte. Læg dertil 10 minutter til en hurtig tur ned til grønthandleren efter blåbær og så er den hjemme.
Det er lækkert at kunne byde gæster indenfor i en duft af friskbagte muffins. (mere…)