grill Tag

_1270585s
Græsk kartoffelsalat

– SPONSORERET INDLÆG – 
_1270585s

Denne salat med kartofler kommer jeg til at lave mange gange over sommeren. Det er “klassisk græsk salat møder ovnstegte babykartofler” og sammen går vi ud i haven og griller. (mere…)

Kikærtesalat med bagte tomater og feta

kikærtesalat

Kikærter og bønner er altid et hit hjemme hos os. De giver god fyldighed og bid og er et godt alternativ som tilbehør, hvor man ellers ville servere kartofler, ris eller pasta.

Denne salat laver jeg ofte til grillet kød, krydrede frikadeller, et stykke fisk eller bare for sig selv som frokostret eller i en bøtte til en picnic.  (mere…)

Kartoffelsalat med cremet vinaigrette

kartoffelsalat

 

Efter vores tur til Langeland havde jeg en pose skønne friskopravede aspargeskartofler med hjem. Da jeg var barn, havde min mor en sød homo-ven, som havde en rigtig hyggelig gårdhave, hvor han dyrkede roser og aspargeskartofler (han lavede i øvrigt også æblevin, men de andre voksne sagde det smagte ad helvede til :-)). Jeg kan stadig huske, hvor godt de helt nyopgravede kartofler smagte med masser af smør til. Mors ven var altid god til at bruge masser af det gode i sin mad – når man sov hos ham (jeg blev nogle gange passet hos ham) var weekend-morgenmaden nok det; jeg så mest frem til: tykke skiver god bacon fra slagteren, spejlæg og smørstegt brød. Eller frokoster med groft brød overdynget med friskrøget makrel, rå æggeblomme og masser af purløg. Mums. Måske er det fra dengang min idé om aspargeskartoflen som en overlegen kartoffel kommer? Sådan har jeg det i hvert fald stadig.  (mere…)

Nytårskavalkade: Højdepunkter i min mave 2010

Ja, og her taler jeg ikke om det højeste punkt på min mave, men på de spiseoplevelser, der har gjort størst indtryk på mig i 2010 – i hvert fald nogle af dem. For når man er så obsessive omkring mad som jeg, så vil der altid være utroligt mange af den slags oplevelser på et år (heldigvis!), og det bliver jo ALT for meget for et blogindlæg :-)

Her er højdepunkterne i min mave for 2010:

Bedste ret på en restaurant

(mere…)

Provence kylling med lavendel

Kylling med lavendel

Når man tænker på Provence, er det ofte billeder af lavendelmarker, der træder frem på nethinden. Lavendel indgår også i krydderiblandingen hérbes de provence sammen med bl.a. rosmarin og salvie. Jeg pyntede en af mine desserter i Kokkekampen med lavendel; meget til Bo Bechs undren (han synes åbenbart det hører til på badeværelser), og dét fra manden, der pakker sine jomfruhummere ind i gran!

Jeg elsker at bruge lavendler i madlavning og særligt om sommeren, hvor det understreger fornemmelsen af tør varme, og giver dejlige sydfranske fornemmelser – selv om man befinder sig i Danmark. (mere…)

Grillet havbrasen

Hernede i Sydfrankrig, hvor jeg holder ferie, er der nogle fisk, man ikke ser hjemme i Dannmark, bl.a. disse Marbrés, som er en fætter til Doraden, der svømmer rundt i Middelhavet. Doraden har jeg set ofte i Danmark. Begge fisk er typisk på størrelse med en stor forel og er en type havbrasen. Der findes rigtig mange typer havbrasen, som fiskes i hele verden.

Denne måde at grille fisk på kan bruges til alle mulige slags fisk. Du kan bruge både hele fisk eller tykke fileter – gerne med skind, men også uden. Som du kan se på billedet nedenfor, lægger jeg fisken på en grillbakke med huller i, som jeg placerer i en grill med låg (vi bruger en Weber). (mere…)

Frisk sommerkålsalat

Sommerkål salat

Sommerens kål er noget helt andet end de stenhårde hvid- og rødkål, man kan købe om vinteren. Som jeg har fortalt om før her, er sommerkål meget lettere og sprødere og knap så drøvtygger-agtigt. Denne super nemme og hurtige sommersalat passer fremragende til f.eks. sidste indlægs spareribs og også mange andre ting – f.eks. en stegt kylling eller et stykke fisk. Den er ekstra frisk, fordi der er citronskal i, hvilket passer rigtig godt til kål.
Der er mindre mad i sommer hvidkål og spidskål, så du skal bruge et helt kålhoved til en salat til 4 personer.

Jeg krydrer altid mine salater med både salt og peber; det troede jeg alle gjorde, indtil jeg fandt ud af at folk ikke nødvendigvis tænkte på at salte en salat. Men der er ingen grund til at salat skal behandles anderledes end alt det andet vi spiser, og salt, peber og sukker fremhæver smag fuldstændig på samme måde i en salat som i alt muligt andet, så husk det! Det vil løfte dine salater op på et langt bedre niveau (man kan selvfølgelig også smage selve sin dressing til i stedet).

(mere…)