Spaghetti and meatballs

Spaghetti and meatballs

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet!

Spaghetti and meatballs til 4 personer

500 g. spaghetti
Parmesanost

Tomatsovs
3 dåser hele flåede tomater
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. sukker
1 tsk. groft salt
1 tsk. oregano
Friskkværnet sort peber

Hak løg og hvidløg fint. I en gryde der er bred nok til at der også er plads til at putte kødbollerne ned i senere, steges løg ved moderat varme i olien i ca. 3 minutter. Det må ikke brune. Tilsæt hvidløg og oregano og steg videre i 1 minut. Tilsæt de flåede tomater i hel tilstand (og de hele smager bedre end de hakkede). Du behøver ikke hakke i tomaterne – de koger ud af sig selv. Tilsæt sukker, salt og peber og lad sovsen simre ved svag varme i mindst 30 minutter. Hvis den koger for meget ind tilsættes evt. en smule vand.
Imens laver du kødbollerne.

Kødboller
500 g. blandet hakket okse- og svinekød, okse- og kalvekød eller rent kalvekød
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 æg
½ dl. rasp
2 store spsk. fintrevet parmesan
1 dl. mælk
Bladene fra to kviste timian
1 stor spsk. hakket persille
1 tsk. fennikelfrø, knust i morter
½ tsk. fint salt
Godt med sort peber – altid friskkværnet!
Olie til stegning

Hak løg og hvidløg fint. Bland alle ingredienser sammen til en fast fars. Lad den stå og sætte sig i 10 minutter, så raspen kan suge fugt til sig og farsen ikke er for våd. Tril til kugler – jeg plejer at gå efter golf-bold størrelse. Steg dem i olie på en pande. Ryst panden jævnligt, så bollerne bliver stegt på alle sider.
Kom dem til sidst forsigtigt ned i tomatsovsen og lad dem koge igennem, mens du koger pastaen. Undgå at røre for meget i sovsen, da kødbollerne går i stykker hvis man roder for meget rundt i det.

Kog spaghettien efter pakkens anvisning. Husk at den skal være med bid i – al dente – og vær opmærksom på, at pastaen fortsætter med at tilberede mens du hælder vandet fra og blander med sovsen, så den skal altså virkelig have bid, når du tager gryden af blusset!

Hæld sovs og kødboller ud over spaghettien i et stort fad og spis med masser af friskrevet parmesan.

24 Comments

Post A Comment

  • Lisa Østerhegn
    Posted at 09:36h, 06 september Svar

    Hej Mira.

    Må jeg bruge din lækre opskrift til at glæde mine elever i madkundskab? (Selvfølgelig med kildehenvisning! De skal jo se, hvor man henter guldet…)

    Vh Lisa

    • Mira Arkin
      Posted at 11:34h, 08 september Svar

      Hej Lisa,
      Det må du gerne og tak fordi du spørger 🙂

  • Brian Paw
    Posted at 20:19h, 01 marts Svar

    Rigtig godt, ungerne åd som som jeg ikke har set længe

  • Kristine
    Posted at 18:41h, 17 januar Svar

    Total lækker spaghetti and meatballs. Jeg har længe ledt efter en god opskrift og har prøvet flere som bare ikke var helt rigtige, men den her duer! Jeg var loren ved fennikelen, men det smagte helt rigtigt med det i. Jeg havde ikke rasp, så ublødte to skiver hvidt brød i mælken, det duede helt fint.
    Tak for lækker mad 🙂

  • Tanja
    Posted at 18:36h, 28 juni Svar

    Vil bare sige jeg at jeg så dig i go´morgen danmark og at jeg nu har lavet det to gange (kan ikke finde ud af at følge opskrifter så med lidt ekstra af noget, undladet noget andet og tilføjet noget tredje), men hver gang var et hit! Jeg ELSKER det <3 er doven så bollerne ryger rå i sovsen og det gør bestemt intet.

    Min datter på 1½ vil ikke ret gerne have kød, men det har ryger bare ind.

    Mange tak for en god blog.
    Mvh Tanja

    • Mira Arkin
      Posted at 08:00h, 30 juni Svar

      Hvor er det godt at høre – fedt!

  • Marie
    Posted at 13:10h, 21 januar Svar

    Hej Mira,
    Jeg har tænkt mig at lave denne ret i aften, men er lidt i tvivl om, hvor længe kødbollerne skal have på panden, til de er gennemstegte (går også efter golfboldstørrelse), og hvor længe de skal simre i tomatsaucen?
    Kh Marie

    • Mira Arkin
      Posted at 13:15h, 21 januar Svar

      De skal bare steges, til de er brune. De koges derefter igennem i sovsen mens du koger pastaen, så dvs. ca. 10 minutter. Du kan også droppe at stege dem og komme kødbollerne direkte i sovsen. De skal så simre i 12-15 minutter.

  • tina
    Posted at 12:45h, 03 november Svar

    glæder mig meget til at prøve din rat i aften har dog valgt at undlade fennikelfrø da der ikke er nogen af os der bryder os om det…

  • Ditte
    Posted at 18:33h, 25 september Svar

    Absolut en af de bedste opskrifter jeg er stødt på. Har efterhånden lavet den så mange gange, at det hele bare bliver lavet “på slum” og folk elsker det HVER gang. Fennikel i kødboller ville jeg aldrig selv have overvejet, men det virker SÅ godt.

    Tak for god inspiration 🙂

  • Brian
    Posted at 11:46h, 23 september Svar

    Jeg skylder dig vist også efterhånden en kommentar for denne opskrift, da jeg ofte vender tilbage for at lave den igen. Det er efterhånden blevet min hofret herhjemme, og min datter og kone er vilde med det. Tak for en god opskrift 🙂

    /Brian

    • Mira Arkin
      Posted at 10:12h, 24 september Svar

      Tusind tak for det, Brian. Det er også en af mine mest læste opskrifter og jeg elsker den også selv. Det glæder mig, at du har succes med den derhjemme :-).

  • Christoffer
    Posted at 22:30h, 13 januar Svar

    Hej Mira

    Rigtig god opskrift – den gik rent ind hos både kone og to børn, min datter på 9 måneder brølede endda i raseri, da der ikke var mere 🙂 Er allerede blevet pålagt at lave den igen.

    Mvh
    Christoffer

    • Mira Arkin
      Posted at 12:02h, 14 januar Svar

      Hvor er det godt 🙂

  • Maria Hansen
    Posted at 22:41h, 14 december Svar

    Hej mira…

    min mor og jeg sad og så Hancook den anden dag.. hvor en af hovedepersonerne i filmen invitere will smith (hancook) hjem og spise.. og de servere så Spaghetti and meatballs .. så min mor var jo så hook på det igår at nu skulle vi godt nok prøve noget nyt og andet og lidt sundere (da juletiden er over os)

    så jeg sad simpelthen på nettet hele eftermidagen for at finde The BEST opskrift og sjovt nok blev det din jeg faldt over..

    Jeg må ærligt indrømme at tomatsov har Aldrig været mig.. så lidt skeptisk var jeg..

    jeg fjernede dog finnekel og hvidløg i kødbollerne og hvidløget i sovsen + jeg tilføjede en kvart oksebouilion hvilket gav lige det der EKSTRA kick .. og sovsen blev hældt over bollerne på panden så jeg fik de gode rester med i panden. MUMS

    og da jeg er uddannet slagter , er jeg ikke så vild med svinekød. så kødet blev til en halv gang okse og en halv gang svin/kalv. hvilket jo er dejligt man kan variere som man vil i følge din opskrift 🙂 og endnu et + er jo at jeg står med en portion kød til en anden gang så det er røget i fryseren 🙂

    JEG KAN KUN ROSE DIN SKØNNE OPSKRIFT .. Perfekt og dejlig nem..

    endnu dejligere er det jo at jeg ku overraske min mor med noget hvor hun virkelig sagde waaaouew det smagte godt .. hvilket er svært da hun er en go gammel kogemutter med masser af maderfaring bag sig..

    så vil gerne sige tak tusind tak, for en lille julegave 🙂 Opskriften er hængt på opslagstavlen 🙂

    Rigtig god jul og godt nytår 🙂

    Mvh Maria.

    • Mira Arkin
      Posted at 22:48h, 14 december Svar

      Ihh, hvor er jeg glad for at høre, at min opskrift var et hit hos dig og din mor!
      Rigtig god jul og godt nytår til dig også 🙂

  • Lotte
    Posted at 22:17h, 17 februar Svar

    Hej Mira

    Absolut fantastisk ret og alletiders opskrift! Ordet er spredt om din blog og den vækker stor begejstring…

    Da jeg lavede denne ret valgte jeg den “lette” løsning og stegte de herlige, små kødboller i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Jeg sørgede for at ryste bradepanden et par gange undervejs så de blev fine, runde og stegt på alle sider.

    Tak for bloggen!

    Kh Lotte

    • Mira Haaning Arkin
      Posted at 09:19h, 18 februar Svar

      Hej Lotte

      Dejligt, at du havde succes med opskriften!
      Det lyder som en god idé at bruge ovnen. Jeg kender udmærket godt det, at man ikke altid gider stå ved stegepanden (og komme til at lugte af stegeos), og din metode vil helt sikkert være et hit for mange!

      Kærlig hilsen
      Mira

  • Steen
    Posted at 21:11h, 08 februar Svar

    Hej Mira, ret utroligt din Spagetti med kødboller minder utroligt meget om min egen version, jeg bruger dog ca 100 gram Pecorino i mine kødboller istedet for parmasan ..

    smider lige min egen opskrift 🙂

    Tomassovs

    2 spk God oliven olie,
    1 mellemstort finthakket løg
    2 store fed hvisløg
    3-400 gram tomater, gerne bøftomater, er dog ikke altid de er lige nemme at få fat i
    125 ml rødvin
    125 ml god boullion
    1/2 tsk mørk Muscovado sukker (brun sukker fungerer fint)
    1 spk Basilikum
    1 spk tomatpure

    Varm olien i panden, og blancher løget til det er blankt tilsæt hvidløg og steg endnu et minuts tid, tilsæt tomater, vin, boullion, sukker, og tomat pure, og lad det stå og små simre til kødbollerne er færdige.

    Kødboller

    500 gram hakket kalv og flæsk, eller okse eller kalvekød
    75-100 gram Pecorino ost ( efter smag)
    Fint hakket persille (igen tilsæt så meget som du selv lyster, jeg bruger ca hvad der svarer til 2 spk finthakket.)
    1 spk Oregano
    1 lille løg, fintrevet.
    1 æg
    1 fed hvidløg finthakket.
    1/4 tsk fintrevet muskatnød
    en smule hvedemel
    Oliven olie til stegning

    put kød, og alt andet i en skål, og ælt det hele sammen, til ingredienserne er godt blandede og kødet har en fornuftig konsistens.

    Put en lille smule hvedemel på hænderne og form kødbollerne i den størrelse du ønsker, jeg laver dem som regel bordtennis bold størrelse.

    varm lidt olie i panden, og sted kødbollerne til de er let gyldne og en smule sprøde, læg dem på et stykke køkkenrulle og lad fedtet trække fra..

    til allersidst smid kødbollerne ned i Tomatsovsen og lad det hele småsimre i yderligere 15 min

    slut af med at drysse lidt frisk basilikum over maden når den skal serveres

    serveres med en god pasta og et godt glad rødvin 🙂

  • Henry
    Posted at 16:46h, 26 januar Svar

    Hej Mira..
    Jeg er netop i fuld gang med dine meatballs.. Tomatsovsen simrer på komfuret og farsen står lige og sætter sig, så den er klar til at blive til kødboller om en lille times tid.. Men noget slog mig, da jeg stod og rørte farsen: Hvis nu der skulle være rester (det er trods alt en 4-personers opskrift, og vi ER kun 2 + en baby, så selv om vi gør godt indhug, så kunne der godt tænkes at være lidt tilovers) kan jeg så gemme og spise resten til frokost i morgen??? (Kold eller varm??) Er der ikke noget med, at når nu der er persille i, så er det en baaaaad idea? Gælder det kun for at genopvarme eller er det i det hele taget bare at gemme?? Help me, det ville være synd og skam at smide ud, for jeg er sikker på, det bliver en himmelsk mundfuld 🙂
    Henry.

    • Mira Haaning Arkin
      Posted at 17:14h, 26 januar Svar

      Hej Henry

      Jo, der er noget med persille! Husrådet er, at hvis man kommer persille i maden uden den bliver varmet helt igennem (kogt) – som f.eks. i en persillesovs, hvor persillen tilsættes til sidst – og man så genopvarmer den dagen efter, er der risiko for at en eller anden jordbakterie har udviklet sig i mellemtiden.

      MEN: Hos Suhrs Husholdningsskole er rådet dog, at hvis maden nedkøles senest 3 timer efter tilberedning (1. gang) er der ingen problemer for bakterieudvikling og dermed heller ingen risiko ved at spise retten genopvarmet næste dag. Persillen skal selvfølgelig vaskes grundigt inden brug. Se Suhrs vejledning om persille her:
      http://www.suhrs.dk/SporgSuhrs.nsf/0/0684BC1F36FA082DC12571E7002EDBCD?OpenDocument

      God fornøjelse – regner med at høre om det via Facebook i morgen…

      Kærlig hilsen
      Mira

      • daniel
        Posted at 13:03h, 13 marts Svar

        Hep!
        Er selv stor tilhænger af meatballs! Jeg vil dog anbefale at trille dem i en LILLE smule rasp (de skal ikke paneres) inden stegning. Iøvrigt kan retten også tilberedes i ovnen med masser af ost og basilikum! Jeg tror sgu, jeg laver meatballs i aften;-)

        • daniel
          Posted at 13:05h, 13 marts Svar

          iøvrigt er 3 timers reglen gældende for alle madvarer der har været tilberedt og er inkluderet tiden, man genopvarmer retten. Altså sammenlagt MAX tre timer i mellem 6-65 grader

  • Mr. D
    Posted at 11:01h, 24 januar Svar

    LOVE IT