Vildt

Julen skudt i gang på Schønnemann

_1250636s

Min fødselsdag var d. 7. oktober og der spiste jeg en dejlig smørrebrødsfrokost på en af mine favoritter i København, Schønnemann. De har efter min mening byens bedste smørrebrødskøkken og jeg elsker at komme der. Allerede to uger senere var jeg tilbage på Schønnemann, for det var også her, julesæsonen startede for mig i år. (mere…)

Agerhøne i cider med pære

agerhøne

 

Vi tager lige en efterårsopskrift inden næste indlæg om det sidste mad fra Barcelona. Det er nemlig sæson for vildt.

Efteråret er jagtsæson og jagten på agerhøns gik ind midt i september. Man kan købe vildt hos mange fiskehandlere – både ferskt og frossent. Bl.a. hos fiskehandleren ved Nørreport har de et godt udvalg af fersk vildt, når det er i sæson. I lørdags havde Irma tilbud på frosne agerhøns og skovduer. (mere…)

Fasan – bryst og confiteret lår

IMG_4276

Billedet her er resultatet af den første gang, jeg har prøvet at tilberede en fasan. Jeg tror jeg har været lidt bange for vildt – måske fordi man fra alle mulige kanter får at vide, at det er sååå svært at undgå, at vildt kød bliver tørt, eller at det er mega dyrt eller kun sådan noget adelige, skovriddere og selvforsørgende folk på landet spiser.
Men man behøver ikke have sin egen herregård med jægere for at få fingre i vildt her i sæsonen. Nede i min Irma kan man købe fersk fasan, når sæsonen er på sit højeste i november, og Superbest har både fasaner og agerhøns på frost. Desuden kan man købe vildt hos sin fiskehandler. Og så er det ikke en gang dyrt. Jeg betale ca. 50 kr. for en hel fasan med skind, og det synes jeg ikke er dyrt, i betragtning af at den ikke engang er industrielt opdrættet men skudt ved jagt. Bare tanken om, at nogle hyggelige mænd med skæg har dalret rundt i en skov eller på en hede og skudt de her dyr, er jo fantastisk i forhold til de rædsomme forhold, de fleste supermarkeds-kødvarer desværre kommer fra. Jeg ser det som en fornøjelse, at man skal passe på ikke at tygge på et hagl fra fuglen, for det er et bevis på, at man spiser noget der kommer fra den rigtige natur – noget der rent faktisk er vildt! (mere…)