Aspargeshotdogs med rejesalat

Aspargeshotdogs med rejesalat

En fræk lille sommerhotter med asparges siger du? Jo tak! Jeg har lige gnuflet sådan en fætter her med en iskold Tom Collins on the side. Alt er godt. Især fordi jeg har haft lidt tømmermænd i dag og hold i ryggen. Men nu er alle mine problemer ligesom væk. Ret smart.

Du kan høre mig tale om asparges i morgen tidlig lidt over kl. 8 på P4 København. Her tager jeg også aspargeshotteren med. Nyd nu aftensolen derude.

Aspargeshotdogs med rejesalat

6 stk.

Rejesalat
150 g rejer (brug håndpillede fra glas eller pil dem selv – det gjorde jeg og det er det bedste)
50 g mayonnaise
25 g græsk yoghurt 10%
2 spsk hakket dild
1 spsk hakket purløg
2 forårsløg
1 tsk revet citronskal
salt og sort peber

6 store hvide asparges (du kan også sagtens bruge grønne – så behøver du ikke skrælle dem)
6 pølsebrød

Vend rejerne med mayonnaise, yoghurt, dild, purløg og forårsløg i tynde skiver. Krydr med citronskal, salt og peber.

Skræl aspargesene fra hovedet og ned. Vær grundig, ellers er det ikke til at bide hotdog’en over. Blancher aspargesene i saltet vand i 3-6 min. alt efter størrelse. De store dillerstørrelser skal selvfølgelig have længst (pardon my French). Tag dem op og lad dem dampe af. Lun pølsebrødene et par minutter i ovnen og spis dem med en asparges i toppet med rejesalat. Åh det er godt!

4 Comments

Post A Comment

  • Rasmus
    Posted at 13:28h, 30 maj Svar

    Ha ha, hvor er det en fed ide. Bliver helt lækkersulten
    Det åbner op for en tre retters…men hvad skal der så i dessert hotteren?

    • Mira Arkin
      Posted at 14:30h, 30 maj Svar

      Ja, det er jo spørgsmålet. Måske noget french toast af brioche hotdogbrød, fyldt med frugt og is? Saltkaramel? Det kan jo være hvad som helst:-)

  • Alexandra
    Posted at 08:56h, 27 maj Svar

    Det ser jo vildt lækkert ud – og lidt skørt, hvilket jeg altid synes er et plus! Super lækkert alternativ til de meget ‘pølse-tunge’ hottere.

    • Mira Arkin
      Posted at 22:41h, 27 maj Svar

      Tusind tak, Alexandra?