Miras Madblog

I går var jeg i biografen og se den tyske film Soul Kitchen, som foregår i et meget råt og smadret Hamborg. Det er en rigtig hyggelig og ret sjov film, som jeg varmt kan anbefale. Men jeg fik ikke ligefrem lyst til at flytte til Hamborg af at se den. Der er dog mange dejlige steder i Tyskland, og jeg bliver faktisk mere og vild med landet for hver gang jeg er der. Tidligere har Tyskland for mig været et land man bare skulle igennem for at komme til mit mad-paradis, Frankrig. Men den holdning har jeg ikke mere. Tyskland er for det første et enormt stort land og derfor også mange-facetteret. Der er stor forskel på syd og nord og det er nok særligt Midt- og Sydtyskland, jeg har forelsket mig i.

På vej ned til vores hus i Tourrettes sur Loup, hvor vi holdt ferie her i sommer, tog vi os god tid gennem Tyskland på vej ned og også på vej op, for der er så mange dejlige steder at besøge. Jeg har jo skrevet begejstret om det nuttede lille Landgasthaus i Münstertal, som vi besøgte på vejen sydpå. Jeg kan ikke sige nok gode ting om det sted. Du må simpelthen tage derned!
Læs resten af dette indlæg »

Artiskokker er blomsterne fra en tidselplante. De er utroligt smukke, men man kan undre sig over, hvordan nogen på et tidspunkt har fundet ud af at de kan spises. Det er en lidt ufremkommelig blomst på den måde at man skal pille en del blade af for at komme ind til det spiselig hjerte af blomsten. Jo yngre artiskokker er, jo mere af dem kan spises. 
Til braiserede artiskokker synes jeg, det er bedst at bruge de unge artiskokker, hvor blomsten er æggeformet og ikke så stor. Denne ret lavede jeg i Sydfrankrig, hvor de unge artiskokker er nemme at få fat på, men jeg ved godt de ikke hænger på træerne i Danmark. Man kan være heldig at finde dem på markeder og i velassorterede grønthandlere. Ellers kan du bruge almindelige artiskokker, hvor du kun bruger hjertet (den allerinderste del hvor bladene er helt tynde). Læs resten af dette indlæg »

Vi bliver i Provence lidt endnu, selv om Peter og jeg nu er kommet hjem fra vores dejlige ferie i det sydfranske (med et smut forbi Bernkastel-Kues ved Mosel-floden i Tyskland på hjemvejen, med ukontrollabelt indkøb af de dejlige Mosel-rieslinger – vi mangler ret meget en vinkælder nu!).

Når noget er lavet à la provencale – betyder det ofte, at der indgår hvidløg og persille i retten. Som f.eks. de moules farci à la provencale, som jeg spiste i Cannes hos Brun Coquillages
Persillade er fransk for blandingen af hvidløg og persille, som tilsættes en ret i sidste øjeblik for at give den et kærligt friskheds-klap bagi. Hvidløg og persille er rigtig gode venner og kan pifte hvad som helst op, f.eks. helt almindelige grønne bønner. Husk dog at bruge friske grønne bønner! De frosne er død-kedelige og slatne, og det er så nemt at snippe og dampe de friske bønner og dermed få et langt bedre resultat med snappy, sprøde, ultragrønne bønner, der passer til stort set alt: stegt eller grillet kylling, steak, flæskesteg, dampet/stegt/bagt/grillet fisk, en steg af okse, lammekød – anything. Læs resten af dette indlæg »

Når man tænker på Provence, er det ofte billeder af lavendelmarker, der træder frem på nethinden. Lavendel indgår også i krydderiblandingen hérbes de provence sammen med bl.a. rosmarin og salvie. Jeg pyntede en af mine desserter i Kokkekampen med lavendel; meget til Bo Bechs undren (han synes åbenbart det hører til på badeværelser), og dét fra manden, der pakker sine jomfruhummere ind i gran!

Jeg elsker at bruge lavendler i madlavning og særligt om sommeren, hvor det understreger fornemmelsen af tør varme, og giver dejlige sydfranske fornemmelser – selv om man befinder sig i Danmark. Læs resten af dette indlæg »

Hernede i Sydfrankrig, hvor jeg holder ferie, er der nogle fisk, man ikke ser hjemme i Dannmark, bl.a. disse Marbrés, som er en fætter til Doraden, der svømmer rundt i Middelhavet. Doraden har jeg set ofte i Danmark. Begge fisk er typisk på størrelse med en stor forel og er en type havbrasen. Der findes rigtig mange typer havbrasen, som fiskes i hele verden.

Denne måde at grille fisk på kan bruges til alle mulige slags fisk. Du kan bruge både hele fisk eller tykke fileter – gerne med skind, men også uden. Som du kan se på billedet nedenfor, lægger jeg fisken på en grillbakke med huller i, som jeg placerer i en grill med låg (vi bruger en Weber). Læs resten af dette indlæg »

Forleden var der marked her i Tourrettes sur Loup, hvor jeg holder sommerferie. Markedet er særligt stort på denne tid af året, fordi der er masser af folk i byen; der er mange turister og i øvrigt mange udlændinge, som har hus hernede – deriblandt min familie. Men året rundt er der marked på byens lille torv. Hver onsdag sættes boderne op på boule-banerne, og man kan altid få friskhøstede grøntsager. Om sommeren er der courgette fleurs – courgetteblomster (jeg kan aldrig finde ud af om jeg vil kalde dem courgetter eller squash, men hernede hedder de courgetter), som man ynder at dyppe i en let beignetdej og fritere, eller fylde med en fin soufflé fars af f.eks. søtunge eller som jeg gør her – lave en let pastaret. Courgetter og også deres blomster har en meget subtil smag, som ikke må overdøves af for kraftigt selskab. Derfor er denne pastaret meget simpel, så blomsterne kommer til deres ret. Læs resten af dette indlæg »

Peter og jeg er på ferie og som vi plejer, er vi kørt til Sydfrankrig, hvor vi bor i Tourrettes sur Loup i min families dejlige hus. I år har vi taget bilen og lavede et par stop på vejen sydpå, bla. i Rothenburg ob der Tauber, som jeg har posted et par billeder fra på min Facebookside, og på dette vidunderlige sted i Münstertal i Schwarzwald i Tysklands sydvestlige hjørne, Landgasthaus zur Linde.

Jeg må sige, at jeg bliver mere og mere vild med Sydtyskland. Der er simpelthen så smukt og man får rigtig mange behagelige oplevelser for få penge. Folk er enormt gæstfri og som bonus går personalet på restauranter og hoteller ofte rundt i deres folkedragter med dirndl und alles (se billedet nedenfor, hvor Peter prøver at fange damerne i deres fine tøj under påskud af at fotografere mig). Nuttet og fjollet. De har vist ikke så meget selvironi dernede, siden de helt seriøst går rundt i de outfits, men det er fint og eksotisk. Jeg ser lidt bekymret ud på billedet, men i virkeligheden drømmer jeg bare om at have sådan en dragt selv… Læs resten af dette indlæg »

Le Bon Boeuf – det gode oksekød
Jeg er blevet lidt forelsket i slagteren i Tourrettes sur Loup i Sydfrankrig.
Tourrettes er en meget lille by – der bor vel omkring 4.000 i kommunen, men alligevel har byen 2 bagere og 2 slagtere. Den bedste af de to hedder Boucherie Le Bon Boeuf, hvor slagteren Fernand Chretien har været i faget siden 1960’erne. Hans far var bonde og han er vokset op på landet – tæt på dyrene. Han har virkelig stolthed for sit fag.

Certificeret ko
I kølemontren hænger der er certifikat med et billede af en ko på. Det er et Passeport du Bovin – en dokumentation af præcis hvilken ko, der sælges kød fra i butikken, med billede af den pågældende ko og det hele. Slagterens hustru – en venlig og bestemt dame - siger smilende, at hendes mand virkelig elsker køer – og det tror jeg på! Han lægger en ære i at sælge dig de allerbedste varer. Et meget sympatisk træk ved manden er, at han føler det nødvendigt at vejlede sine kunder om, hvordan de skal tilberede hans varer. I detaljer. Også hvad man skal spise til. Og jeg kan godt forstå ham. Han elsker sine varer og er stolt af dem. Hvis nogle skulle tilberede dem uden den rette respekt og kærlighed, ville det svare til at man mishandlede hans børn! Læs resten af dette indlæg »