Miras Madblog

Vi bliver lige lidt i Rom – jeg er tilbage igen, men der er så meget at skrive om derfra. Jeg vil gerne dele min oplevelse på denne her fantastiske fiskerestaurant med jer. Osteria Corte del Grillo er helt klart et sted, jeg skal tilbage til. Jeg kan ikke andet end at anbefale stedet i de varmeste vendinger.  Læs resten af dette indlæg »

En ny udvikling i vores nye liv som forældre er, at Peter laver langt mere mad, end han gjorde før i tiden. Og det var ikke noget med at han ikke gad, men mere noget med at jeg insisterede på at have monopol på køkkenet, som jeg faktisk anser for mit køkken. Ikke vores.  Læs resten af dette indlæg »

Måske husker du, at jeg i sommer var til en middag med calabriske specialiteter. Calabrien er Italiens støvlespids – helt ude ved snuden – og i øvrigt tak fordi Berlusconi nu er trådt af – jeg kommer ikke til at savne hans spray-on hår.

Men tilbage til Calabrien. Det er et sted, jeg gerne vil besøge en gang. Jeg elsker det simple, rustikke syditalienske køkken.  Læs resten af dette indlæg »

Foto: Line Thit Klein

En af mine all time favourite pasta-retter er linguine (eller spaghetti) alle vongole. Vongole er de små nuttede venusmuslinger. De smager mildt og fint og er selve muslingen inden i skallen er ret lille. Den lidt metalliske smag, blåmuslinger kan have, finder du slet ikke i venusmuslinger. Sådan en ret her skal man optimalt spise på en restaurant ved stranden – helst med tæerne i sandet. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så prøv alligevel at få din fiskemand til at tage venusmuslinger hjem – de er toplækre.

Efter i mange år at have udtalt det vonGOle, har jeg siden fundet ud af, at trykket skal lægges på den første stavelse, så det hedder altså VONgole . Det nederste billede er fra Rom, hvor Peter og jeg var i 2009. En aften spiste jeg en perfekt spaghetti alle vongole, som bragte mig i ekstase. Og så sad vi endda på en smuk piazza midt i byen på en varm oktoberaften. Perfekt. Også selv om det ikke var på stranden. Det har jeg til gode. Restauranten hed Ristorante Pierluigi.

Linguine alle vongole
Til 4 personer

1½ kg venusmuslinger eller hjertemuslinger
1 stort bananskalotteløg eller 2 alm skalotteløg
2 fed hvidløg
50 g smør
3/4 dl hvidvin eller tør vermouth
1 håndfuld bredbladet persille
salt og sort peber
400 g tørret linguine

1. Sæt en stor gryde over med vand til pastaen. Kom rigeligt med salt i. Kog pastaen al dente.

2. Mens pastavandet varmer op, gåes muslingerne efter. Dem der er åbne kasseres – de er døde. Skrub dem godt og læg dem til side i en si.

3. Mens pastaen koger hakkes løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en gryde eller sauterpande ved middel varme. Kom løgene i og lad dem snurre til de bliver klare. Tilsæt hvidløg og rør rundt. Tilsæt så muslingerne og hvidvin og kom låg på. Lad muslingerne dampe i 4 minutter og sluk så for varmen. Nu har muslingerne åbnet sig. Dem, der ikke har, skal kasseres.

4. Sigt vandet fra pastaen og vend den sammen med muslingerne og den saft de ligger i. Drys med grofthakket persille og kværn godt med peber over.

Vintip

Prøv en grøn, frisk Verdicchio eller en cremet Pinot Grigio. Er du totalt i sommerstemning, så kan en rigtig tør rosé fra f.eks. Sydfrankrig også bruges, men undgå de mørke-pink med for meget bær-smag.

Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.

Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.

En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt.  Læs resten af dette indlæg »

I nytårskavalkaden nævnte jeg en af de pastaretter, jeg havde været ekstra glad for i 2010, nemlig den helt simple spaghetti med cherrytomater og bacon. Her får du opskriften.

Ikke nok med, at retten er ultra nem og hurtig at lave, den er også billig og så smager den simpelthen bare så utroligt godt. Især hvis man som mig er tilhænger af enkle pastaretter, hvor pastaen ikke domineres af for meget sovs eller fyld, men får lov at være pasta, så man kan nyde fornemmelsen af at bide i spaghettien og virkelig mærke dens tekstur. Shit, nu er jeg ved at dø over længsel efter spaghetti. Hvad er der med mig og spaghetti? Der er et eller andet…en kosmisk spaghetti-connection. Læs resten af dette indlæg »

Jeg er stolt af at kunne annoncere, at dette er indlæg nr. 100 på Miras Madblog.
Jeg elsker at skrive mine små indlæg herinde. Oftest sidder jeg i min sofa og skriver, med benene oppe på puffen. Tiden forsvinder fuldstændigt fra mig, mens jeg skriver, og det er fantastisk at blive så opslugt i det jeg laver, at jeg glemmer tid og sted. Det er netop fordi, jeg elsker det. Forleden måtte Peter ty til ekstreme midler for at få mig til at gå i gang med maden (og nej, det er ikke chauvinistisk, at jeg skal lave mad, når nu jeg insististerer på, at det er MIG der laver mad – jeg ser frem til det hver dag) i stedet for at sidde her og skrive løs. Pludselig blev jeg distraheret af en 2 meter lang mand, der kravlede rundt på gulvet foran mig og whinede efter mad. Den lille stakkel. (Nu bliver han nok helt vildt træt af mig, fordi jeg fortæller historier om ham. Sorry Peter!)

Tak til alle mine fantastiske, dejlige, kloge, madglade læsere fordi I er derude og der derfor er nogen, der læser det, jeg skriver. Faktisk nåede jeg ny rekord i min web-statistik for maj, hvor jeg kom helt op på 27.500 besøg på en måned! Det gør mig umådeligt stolt og glad, og jeg håber, I vil blive ved med at komme forbi bloggen. Jeg løber i hvert fald ikke tør for opskrifter! Læs resten af dette indlæg »

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs - han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med venusmuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole - selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. Læs resten af dette indlæg »