Miras Madblog

Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld. 
Og dog.  
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen - for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). Læs resten af dette indlæg »

Jeg havde den fornøjelse at afholde en køkkenworkshop for et hold rigtig sjove og søde mennesker her for nylig.
Det foregik hjemme hos dem privat, hvor jeg havde forberedt en menu med tilhørende opskrifter. Jeg kom med alle råvarerne, og vi lagde ud om eftermiddagen med at fordele deltagerne på hold, så de to og to havde ansvar for hver sin ret. 

Menuen var denne: 

Endive med lakserillettes
-
Jordskokkerisotto med kammuslinger og kørvelsalat
-
Stegt foie gras, glaserede rødbeder og sprødt rugbrød
-
Andebryst med græskar på to måder, kalveglace og syrlige løg
-
Vacherin med lemon curd, passionsfløde og praliné 

Læs resten af dette indlæg »

Jeg har en god veninde, der er verdensmester til at finde kantareller. Hun har nogle top hemmelige kantarelsteder i Nordjylland, og hun ved præcis bag hvilke træer og på hvilke skråninger, de små gyldne svampe skal findes. Jeg har været med hende på svampejagt, og selv om vi har været venner siden 8. klasse, og jeg mener vi kan stole 100% på hinanden, kørte hun mig alligevel rundt i cirkler og på vildspor, inden vi parkerede i skoven, for at jeg ikke skulle kunne finde det hemmelige sted igen. Og jeg garanterer, at jeg på ingen måde vil kunne finde vej til den lille hemmelige stikvej i skoven, for jeg er nemlig ret dårlig til natur… Men jeg bærer ikke nag, for hvor er det dejligt at spise svampe, man selv har fundet i skoven. Total overskudsfølelse!

Læs resten af dette indlæg »