Miras Madblog

Jeg befinder mig i vores hus i Sydfrankrig. Her er dejlige 20 grader og foråret er længere fremme end i Dannmark. Lige sådan et forårs-kick, som jeg kan have brug for efter en lang vinter, hvor jeg utålmodigt venter at det danske forår skal tage sig sammen. Og så er det også ved at være sidste chance for en tur ud af landet inden den store baby-begivenhed i midten af maj.

I den uge, jeg nu har været her, har jeg arbejdet på flere madsager til Gastro og Alt for Damerne, som du kan glæde dig til i løbet af foråret og sommeren. Bl.a. skriver jeg en stor guide til Gastro og en guide til søde sager i Sydfrankrig til Alt for Damerne.  Læs resten af dette indlæg »

Jeg blev kontaktet af Hamoya, som sælger Microplane rivejern. De ville spørge om jeg var interesseret i at teste deres produkter. Det sagde jeg hurtigt ja til, for den opgave er nem for mig. Jeg bruger nemlig i forvejen Microplane jernene i stor stil, og det er faktisk et af de værktøjer, jeg ikke kan undvære i mit køkken, og som jeg altid tager med mig, når jeg skal lave mad ude.  Læs resten af dette indlæg »

Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!

Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd ) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. Læs resten af dette indlæg »

Jeg fandt nogle rigtig fine tynde auberginer forleden. De var samme længde som almindelige auberginer, men cirka halv tykkelse og fra Italien. Dem lavede jeg denne skønne ret med.

Auberginen har altid været en favorit hos mig. Den smager ikke af så meget i sig selv, men den er god til at tage imod smag fra de ting, man tilbereder den sammen med, og så har den en fyldig, lidt røget smag, der gør den meget tilfredsstillende at spise. Faktisk synes jeg ikke man savner kød, når man spiser auberginer – ikke at jeg altid går og savner kød. Eller okay, lidt måske.  Læs resten af dette indlæg »

Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.

Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.

En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt.  Læs resten af dette indlæg »

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. Læs resten af dette indlæg »

Forleden var der marked her i Tourrettes sur Loup, hvor jeg holder sommerferie. Markedet er særligt stort på denne tid af året, fordi der er masser af folk i byen; der er mange turister og i øvrigt mange udlændinge, som har hus hernede – deriblandt min familie. Men året rundt er der marked på byens lille torv. Hver onsdag sættes boderne op på boule-banerne, og man kan altid få friskhøstede grøntsager. Om sommeren er der courgette fleurs – courgetteblomster (jeg kan aldrig finde ud af om jeg vil kalde dem courgetter eller squash, men hernede hedder de courgetter), som man ynder at dyppe i en let beignetdej og fritere, eller fylde med en fin soufflé fars af f.eks. søtunge eller som jeg gør her – lave en let pastaret. Courgetter og også deres blomster har en meget subtil smag, som ikke må overdøves af for kraftigt selskab. Derfor er denne pastaret meget simpel, så blomsterne kommer til deres ret. Læs resten af dette indlæg »

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? Læs resten af dette indlæg »