Miras Madblog

Så går folk rundt og bliver forgiftet af at spise liljekonvalblade, fordi de tror det er ramsløg! Lad mig lige gøre det klart, at ramsløg dufter og smager af hvidløg eller purløg. Så hvis de grønne blade ikke dufter sådan, så er det nok ikke ramsløg, og så skal du ikke spise dem!

Man kan bruge de herlige ramsløg til så mange ting. Jeg laver pesto af dem, kommer dem i wokretter og pastaretter, man kan lave kryddersmør med dem og meget mere. I aften har jeg planer om at komme dem i en grøn lasagne med spidskål og bechamelsauce og forleden dryssede jeg dem på en skoldhed pizza bianca med kartofler og spinat, hvor de gav den lækreste, grønne og purløgede friskhed. Læs resten af dette indlæg »

Jeg fandt nogle rigtig fine tynde auberginer forleden. De var samme længde som almindelige auberginer, men cirka halv tykkelse og fra Italien. Dem lavede jeg denne skønne ret med.

Auberginen har altid været en favorit hos mig. Den smager ikke af så meget i sig selv, men den er god til at tage imod smag fra de ting, man tilbereder den sammen med, og så har den en fyldig, lidt røget smag, der gør den meget tilfredsstillende at spise. Faktisk synes jeg ikke man savner kød, når man spiser auberginer – ikke at jeg altid går og savner kød. Eller okay, lidt måske.  Læs resten af dette indlæg »

Her kommer anden del af hvad jeg spise på min tur i Campania – altså i det sydlige Italien. Det var den sidste dag, jeg var der. Dagen efter rejste jeg hjem via Rom og var hjemme i weekenden for så at tage afsted til Toscana søndag eftermiddag. Mere om Toscana turen følger. Læs resten af dette indlæg »

Undskyld undskyld – jeg har været en meget dårlig og doven blogger. Men det er jo fordi, jeg har været på hele to ture til Italien over de sidste to uger, og det har været skønt, men også stressende og jeg har haft travlt. Tak fordi du stadig følger mig. Her kommer første del i endnu en serie om hvad jeg har spist på en rejse: Det spiste jeg i Campania. Læs resten af dette indlæg »

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… Læs resten af dette indlæg »

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. Læs resten af dette indlæg »