Miras Madblog

Vi bliver lige lidt i Rom – jeg er tilbage igen, men der er så meget at skrive om derfra. Jeg vil gerne dele min oplevelse på denne her fantastiske fiskerestaurant med jer. Osteria Corte del Grillo er helt klart et sted, jeg skal tilbage til. Jeg kan ikke andet end at anbefale stedet i de varmeste vendinger.  Læs resten af dette indlæg »

Så går folk rundt og bliver forgiftet af at spise liljekonvalblade, fordi de tror det er ramsløg! Lad mig lige gøre det klart, at ramsløg dufter og smager af hvidløg eller purløg. Så hvis de grønne blade ikke dufter sådan, så er det nok ikke ramsløg, og så skal du ikke spise dem!

Man kan bruge de herlige ramsløg til så mange ting. Jeg laver pesto af dem, kommer dem i wokretter og pastaretter, man kan lave kryddersmør med dem og meget mere. I aften har jeg planer om at komme dem i en grøn lasagne med spidskål og bechamelsauce og forleden dryssede jeg dem på en skoldhed pizza bianca med kartofler og spinat, hvor de gav den lækreste, grønne og purløgede friskhed. Læs resten af dette indlæg »

  

Foto: Line Thit Klein

Nu må solen altså godt snart skinne lidt på os igen. Hvorfor skal november være så nederen? Måske bare så vi bliver taknemmelige for al julehyggen, når den kommer rigtigt i december.

Man får i hvert fald lyst til at lave simremad – prøv denne her (som også har været i Alt for damerne her i efteråret). Det er lidt en slags skipperlabskovs, med de udkogte kartofler. Men den er peppet op med cider, friske æbler, masser af grov sennep og lækre, møre svinekæber. Læs resten af dette indlæg »

Endnu en gang har jeg lavet en pizza bianca – denne gang med den røgede ost, scamorza, og tynde skiver kartoffel med skræl. Dejen lavede jeg med noget af det fantastiske mel, jeg købte hos den mølle, vi boede ved, da vi var i Piemonte. Det var stærkt tipo 00 mel. Når man siger mel er stærkt, mener man at det har et højt proteinindhold, dvs. glutenindhold. Gluten er det, der gør dejen ekstra elastisk, når du sørger for at få aktiveret dens egenskaber. Det er det, der foregår, når du ælter en dej.

Jeg synes godt man kan se, hvor sprød og lækker min pizzabund blev her på billedet ovenfor. Den var virkelig vellykket og jeg tror det skyldes det gode stærke mel.

Læs resten af dette indlæg »

Efter vores tur til Langeland havde jeg en pose skønne friskopravede aspargeskartofler med hjem. Da jeg var barn, havde min mor en sød homo-ven, som havde en rigtig hyggelig gårdhave, hvor han dyrkede roser og aspargeskartofler (han lavede i øvrigt også æblevin, men de andre voksne sagde det smagte ad helvede til ). Jeg kan stadig huske, hvor godt de helt nyopgravede kartofler smagte med masser af smør til. Mors ven var altid god til at bruge masser af det gode i sin mad – når man sov hos ham (jeg blev nogle gange passet hos ham) var weekend-morgenmaden nok det; jeg så mest frem til: tykke skiver god bacon fra slagteren, spejlæg og smørstegt brød. Eller frokoster med groft brød overdynget med friskrøget makrel, rå æggeblomme og masser af purløg. Mums. Måske er det fra dengang min idé om aspargeskartoflen som en overlegen kartoffel kommer? Sådan har jeg det i hvert fald stadig.  Læs resten af dette indlæg »

Denne måde at servere kartofler på benytter jeg tit, når jeg laver kartofler til gæster. De kogte kartofler vendes med en pesto eller anden krydret olie, og på den måde slipper jeg for at tænke på sovs. Dermed bliver din gæstemad langt mere simpel, og så er det også dejligt sommerligt bare at vende kartoflerne med noget pesto eller andet i den stil. Læs resten af dette indlæg »

Bekendelse: Den 1. januar havde jeg ingen tømmermænd. Det er ikke helt normalt for mig, men hænger nok sammen med, at vi holdt nytår med mine forældre, hvilket gjorde at sprit-indtaget væsentligt blev reduceret. I hvert fald i forhold til, når vi holder nytår med vennerne, hvor Jesper gerne kommer med shots imellem retterne og store, farlige og ekstremt velsmagende cocktails bagefter.

Men altså: ingen tømmermænd = ingen sygelig trang til stegt kød med smeltet ost og pomfritter og masser af salt.
I stedet var jeg sådan en belastende type, der lige lavede en salat til frokost. Mega belastende! Til mit forsvar vil jeg sige, at der var bacon i, men jeg vil ikke anbefale salaten til folk med rigtig stride tømmermænd – der skal der altså mere seriøse varer på banen Læs resten af dette indlæg »

Ja, og her taler jeg ikke om det højeste punkt på min mave, men på de spiseoplevelser, der har gjort størst indtryk på mig i 2010 – i hvert fald nogle af dem. For når man er så obsessive omkring mad som jeg, så vil der altid være utroligt mange af den slags oplevelser på et år (heldigvis!), og det bliver jo ALT for meget for et blogindlæg

Her er højdepunkterne i min mave for 2010:

Bedste ret på en restaurant

Læs resten af dette indlæg »