Miras Madblog

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? Læs resten af dette indlæg »

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. Læs resten af dette indlæg »

En af mine yndlingsrestauranter i København er den italienske Famo 51. Her er der kun én menu, som alle får, og jeg elsker det, for nogle gange er det bedste at læne sig tilbage og ikke tage stilling til noget. Menuen er klassisk italiensk opbygget med først en overdådig parade af antipasti, derefter pasta eller risotto, hovedret og dessert. Det er især antipasto’erne jeg er forelsket i på Famo 51 og en aften derinde fik jeg en hapser med brød og pølse på en blød, frisk og mild ost, jeg ikke havde smagt før og hvis navn jeg ikke fik fat i.
Jeg har så brugt lang tid på at fundere over, hvilken ost der mon var tale om, og forleden, hvor jeg besøgte det italienske supermarked Supermarco, fandt jeg ud af det! Osten hedder Stracchino og er en blød komælksost, der spises ung. Smagen minder om en blanding mellem bøffelmozzarella og den cremede midte af en Tallegio. Jeg har ikke fundet osten andre steder endnu, men jeg håber den kan fås flere steder, for den er værd at smage. Læs resten af dette indlæg »