Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Kanelsnegle

Mira Arkin | 15. november 2009

IMG_3991
Man skal nok ikke spise de her snegle hver dag – der er sindssygt meget smør i – både i fyldet og dejen. Men brugen af både æg og smør i gærdejen gør den brioche-agtig og dermed ekstra lækker. Og jeg skal hilse og sige, at der kommer til at dufte fantastisk af kanel i hele hytten, når du bager disse, og at alle bliver meget glade for dig. 

Kanelsnegle - ca. 24 stk.

3 dl. mælk
50 g. gær
1 tsk. vanillesukker
2 tsk. stødt kardemomme
100 g. rørsukker
½ tsk. groft salt
3 æg
750 g. + 150 g. hvedemel
200 g. blødt smør
2 æggeblommer til pensling

Fyld
250 g. blødt smør
200 g. lyst muscovadosukker (lys farin)
2 spsk. stødt kanel

Glasur
1 dl. flormelis
1 spsk. vand

Lun mælken så den er håndvarm. Rør gær, vanillesukker, kardemomme, sukker og salt ud i mælken. Tilsæt æggene og pisk sammen.
Rør 750 g. mel i. Tilsæt så det bløde smør lidt ad gangen og rør ud i dejen. Det her er nemmest med en køkkenmaskine, der rører for dig.
Når alt smørret er inkorporeret, har du en meget glat og blank dej. Tilsæt nu det sidste mel – evt. mindre – og ælt dejen godt igennem. Den skal være smidig og glat.
Stil dejen til hævning et lunt sted i en skål i 40 minutter.

Rør ingredienserne til fyldet sammen til en ensartet masse.

Vend den hævede dej ud på et meldrysset bord. Slå den sammen og rul den ud i en rektangel på ca. 40×60 cm.
Smør fyldet ud i et jævnt lag over hele dejen.
Rul dejen sammen som en roulade på den lange led. Skær rullen i 2 cm. tykke skiver. Læg sneglene i bradepander beklædt med bagepapir. Der skal være lidt afstand i mellem, så de kan hæve, men ikke for langt, for de må gerne vokse lidt sammen under hævning og bagning. Gå efter ca. 3-4 cm afstand.
Lad sneglene stå lunt og hæve til dobbelt størrelse, ca. 40 minutter.
Pensl sneglene med æggeblomme og bag ved 180 gr. i ca. 15 minutter til sneglene er gyldne. Lad dem køle af på en rist.
Rør glasuren sammen til den er glat. Dryp ud over de afkølede snegle.

IMG_4000

Bonus-info:

Hvis man undlader at komme glasur på, kan sneglene sagtens fryses, når de er bagt, og varmes op i ovnen en anden dag.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Kager, brød og desserter
Tags
kanel, kanelsnegle

« Fransk porretærte Kokkekampen besøger Aarstiderne »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

7 Responses to “Kanelsnegle”

  1. Zenia siger:
    17. november 2012 kl. 19:55

    Hvad nu, hvis man ikke har en røremaskine? Bliver sneglene ligeså gode, hvis man eksempelvis bare bruger en håndmixer med dejkroge?

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      17. november 2012 kl. 19:58

      Ja, bare du sørger for at få æltet dejen grundigt igennem og at smørret er æltet helt ind i dejen :-) .

      Svar
  2. Led pærer siger:
    13. april 2012 kl. 09:03

    Umm. Det ser lækkert ud :-)
    De ser ud til at indeholde dejligt meget syndig energi, så må man jo spare et andet sted.

    Svar
  3. Eivind siger:
    1. december 2009 kl. 20:43

    Hei!!
    Fantastisk!! Kanelsnegl er jo min primære forlystelse når jeg besøker Danmark! Endelig kan jeg kanskje få til noen hjemme i Norge også?

    Ellers er vi enige om at din blogg er veldig flott – og du gjør en fabelaktig innsats på TV!

    Hilsen
    De norske fjellaber

    Svar
    • Mira Haaning Arkin siger:
      2. december 2009 kl. 12:50

      Hej Eivind og resten af familien!
      Hvor er jeg glad for at I kigger med i Norge!
      Vi ses jo vist i morgen :-)
      Klem fra Mira

      Svar
  4. Mette siger:
    15. november 2009 kl. 16:11

    Hej Mira…Lige en kommentar til dine kanelsnegle…Man kan også fryse dem inden bagning og så tø dem op og bage dem ligesom man skal bruge dem. Så har man altid noget nemt, lækkert og nybagt.

    Svar
    • Helle siger:
      17. juni 2010 kl. 17:25

      Uhm – de skal afprøves. Og super med Mettes tip om at fryse dem. Det reddede lige planlægningen :)

      Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver