Miras Madblog

I lørdags pakkede vi Otto ned i barnevognen og futtede en tur i Kødbyen – for Kødbyens Fiskebar åbnede jo for lørdags- og søndagsfrokost denne sommer, og frokost er noget vi kan lide, os der har babyer. 

Det var varmt og dejligt og vi slog os ned ved et af langbordene i skyggen. Fiskebaren har også fået en masse strandstole, hvor man kan nyde en drink og et par østers – eller en kop kaffe, og så solen.

Vi lagde ud med et glas vin – jeg fik tyske Riesling bobler – altså en Sekt. Peter fik en Sauvignon Blanc fra Loie. Og så lagde jeg ud med den rå ørred i tynde skiver med en sprød og frisk salat over. Der var klatter af en urtecreme under salaten og et stykke sprødt, tyndskåret rugbrød til. Friskt og lækkert, omend lidt tæt på at være for ferskt. Noget mere syre i salaten eller cremen havde været godt .

Der var lækkert brød til med godt, salt smør.

Peter fik makrelrilette, lavet af delvist tilberedt makrel. Den var faktisk for fersk og en anelse fisket. Makrel kan godt have en meget kraftig fiskesmag – selv om den er frisk. Jeg brød mig faktisk ikke så meget om denne ret. Der var salat til og sprøde, syrlige rødløg samt sprødt brød – alt sammen godt tilbehør til fisken, men der manglede bare stadig noget til at tage den meget ferske fisk, som også var lidt blattet i konsistens.

Så er der til gengæld topkarakter med udmærkelse og kongekrone på til vores hovedret. Eggs Benedict à la Fiskebaren med sprøde rugboller, perfekt pocherede æg, “bacon” lavet af røget, stegt lyssej og syndige mængder af ligeledes syndig og totalt perfekt hollandaise. Sådan en ret kan man ikke gå glip af. Den er ligesom Fiskebarens fantastiske fish ‘n’ chips, som man også græmmer sig over ikke at have bestilt, hvis sidemanden gør det. En helt fantastisk lækker ret, som jeg håber på at spise gevaldigt flere af. OH MY GOD!! De fintskårede sprøde radiser og fennikel på toppen pyntede smukt. Jeg tror måske det er gulerodstoppe det grønne. Alt var vidunderligt. Er du stadig i tvivl om hvad jeg mener om retten? Jeg vold-elsker den!

Så på trods af knap så ophidsende forretter – og dem plejer jeg ellers at være totalt vild med på Fiskebaren – se bare her – så blev frokosten i den grad hevet i land af den skønne æggeret.

Og Otto puttede gennem hele måltidet og var så venlig først at vågne, da vi havde spist færdig. Englebarn:-).