Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Irma adopterer Livø – og du kan snart købe de økologiske produkter

Mira Arkin | 20. august 2012

Livø

Jeg har været en tur på den smukke ø Livø, der ligger i Limfjorden. Øen er 100% økologisk og nu har supermarkedskæden Irma indgået kontrakt med Livø om at aftage øens produkter og sælge dem som en specialserie under navnet Irma Økologisk Balance – Livø. Det bliver både melprodukter, müsli og grød samt det gode kød fra Anguskvægene.

Jeg har faktisk været på Livø før, men kan ikke huske det. Det var noget med en flipper-ølejr sammen med min mor og hendes veninde og hendes børn. Min mor, hendes veninde og jeg tog hjem før tid, fordi vi ikke var til det der telt-halløj. Men venindens børn blev sammen med de andre voksne for at følge med i alle flirterierne og se hvem der endte med hvem :-) . Kvikke unger!

Vi blev modtaget og vist rundt af landmand Karsten Kjærgaard, der sammen med sin hustru Bente driver landbruget på Livø. Her står han sammen med sine Angus kvæg, der lever ude i skoven, hvor de spiser af skovbunden og enge og på den måde vedligeholder skoven. Køerne var sorte og med en ekstra tyk og lidt fluffy pels. De var store dyr og havde det skønt ude i skoven. Jeg kunne høre tyren brøle helt sindssygt et sted bag nogle træer. Jeg tror den var ved at markere sig lidt, nu hvor der var gæster.

livø

Den flotte gård er fra 1870 og bygget af kampesten. Vi blev modtaget i den flotte gård med hjemmebagte boller og kaffe på denne solstrålende dag.

Bente havde stillet an med hjemmelavet hybenmarmelade fra øens hybenbuske og økologisk honning fra øens biavler Knud. Det er svært at lave 100% økologisk honning, da man jo ikke kan styre, hvor bierne flyver hen. Men på en ø har man mere styr på dem, og da bierne ikke kan flyve længere end et par kilometer uden at bruge af den pollen, de har samlet ind, ved man at Livøbiernes honning er helt økologisk, fordi øen er økologisk. Honningen var meget mild i smagen.

Bente maler selv melet fra deres eget korn, så det bliver ikke mere ægte og hjemmelavet end her.

Der var også besøg af Jørn Ussing Larsen fra Bageriet Aurion i Hjørring. Han samarbejder med Livøs landmand om at udvælge ursorter af korn til såning på øen. Lige nu er der plantet 6 slags korn på Livøs marker. Det er ursorter, som bl.a. findes fra genbanker og sås ud. Jørn og Karsten prøver sig lidt frem og nu, hvor Irma skal aftage høsten, bliver det et samarbejde, hvor man ser hvordan de forskellige sorter modtages af Irmas kunder og justerer derefter.

Kornet dyrkes uden brug af gødning udover fra øen. Dvs. Karsten planter nogle marker med kløver, høster det og bruger det til foder til kvægene, når de er indendørs om vinteren. Deres pøller bliver så brugt til gødning på markerne og resterne af kløveret på marken bliver pløjet i jorden, som derefter er fuld af næring til at blive sået med korn. Markerne roteres på den måde, så jorden holdes næringsrig.

Her kan man se de forskellige sorter. Fra højre er det:
Dalar hvede, Hallandsk hvede, Goldblume (også på topbilledet), spelt, emmer og enkorn.

Knud Sørensen viste os sine bier. Han laver biavl, og honningen er sådan set – som han siger – en bi-ting :-) .

Efter den store rundvisning på gården og øen ventede Bente med frokost i gården under træernes skygge. Hun havde lavet pasta af emmer.

Og her er det en oksesteg fra de dejlige Anguskvæg samt Angus pølser.

Karsten leger lidt med ølbrygning, hvor han bruger malt fra sit eget økologiske korn. Selv om han var meget jysk og sindig omkring sit ølbryggerforsøg, så var det alligevel voldsomt imponerende øl, der smagte utroligt godt. Irma kunne sikkert også godt tænke sig, at han kunne brygge det i større skala, så det også kunne sælges i butikkerne.

Det var en salat af rød byg. Byggen er utroligt saftig og havde mere bid end f.eks. almindelig perlebyg.

Frugtbrød til kaffen.

Og nøddekager med chokolade :-) .

Det var en skønt tur og et super godt initiativ. Livø produkterne kan købes i Irma fra uge 43.

Alle kan besøge Livø. Øen er uden biler, men man kan tage færgen fra Rønbjerg og bruge en eftermiddag på at udforske øens flotte natur.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Forskelligt, Lidt fra mit liv
Tags
Aurion, bagning, bagværk, brød, emmer, hvede, Irma, Jylland, kornsorter, Nordjylland, sommer, spelt, ø, økologi, økologisk

« Kødbyens Fiskebar III – en hurtig frokost Karl Johan svampe på sprøde brød »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

9 Responses to “Irma adopterer Livø – og du kan snart købe de økologiske produkter”

  1. Rikke siger:
    6. september 2012 kl. 22:22

    Hej Mira.

    Utroligt flotte billeder, og dejlig beskrivelse af øen. Skønt at du skriver om det og gør folk opmærksomme på det!

    Svar
  2. Mette siger:
    20. august 2012 kl. 16:18

    Hej Mira,

    Sikken et spændende samarbejde. Det glæder jeg mig til at se meget mere til i min lokale Irma.

    Det må i øvrigt være DALAR hvede, som er den første hvedesort på dit billede: http://www.aurion.dk/00001/00015/00503/

    Kh, Mette

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      20. august 2012 kl. 17:38

      Ja selvfølgelig:-) Jeg retter – tak!

      Svar
  3. Christina siger:
    20. august 2012 kl. 14:11

    Jeg er helt pjattet med dine billeder. Hvilket kamera bruger du?

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      20. august 2012 kl. 16:01

      Tak:-) Et Panasonic Lumix GX1

      Svar
  4. Deborah siger:
    20. august 2012 kl. 12:54

    Det ser utroligt spændende ud. Er det alle der kan komme på besøg der?

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      20. august 2012 kl. 12:56

      Alle kan tage til Livø og gå rundt over hele øen. Man tager færgen fra Rønbjerg. Jeg var inviteret på besøg hos landmanden Karsten af Irma.

      Svar
      • Deborah siger:
        20. august 2012 kl. 15:14

        Tak for svar Mira – har du en særlig aftale med Irma? Jeg gad godt sådan en frokost og den dejlige gård. Helt utroligt dejlige fotos du tager. Hvilket kamera gør du dig i?

        Svar
        • Mira Arkin siger:
          20. august 2012 kl. 16:03

          Nej, de inviterede mig bare til denne pressetur:-) Mht kamera: se en anden kommentar til dette indlæg.

          Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Charlotte til Kartoffelsalat med cremet vinaigrette
  • Mette til Rom-rosin blondies fra himlen
  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver