Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Ny duft i bageriet hos Agnes Cupcakes

Mira Arkin | 12. juli 2012

agnes cupcakes

Kan du ikke klare lugten i bageriet, må du skride. Sådan lød budskabet fra Agnes Cupcakes’ tidligere ejer, Kristian Vangsgaard, overfor de ansatte – plus hårde og urimelige ansættelsesvilkår og en i det hele taget frygtelig og respektløs tone overfor medarbejderne. Det medførte en veritabel shit-storm i medierne, som resulterede i betalingsstandsning for Vangsgaard. Nu er det en ny ejer – den unge mand bag Onfone succesen, Morten Strunge, der skal vende skuden for Agnes. De ansatte har fået en overenskomst med HK, så der bør være styr på den del af butikken nu.

Produktet er stadig det samme – de fine, billedskønne cupcakes – men der skal ske lidt ændringer i bl.a. den første af butikkerne i Sværtegade. Her vil man bygge om, så butikken bliver hyggeligere med bløde stole og en mere ekslklusiv tea-and-cakes agtig stemning. Det er jeg glad for, for jeg har hele tiden syntes, at der i den grad manglede hyggestemning i det rå lokale. Og cupcakes er jo hyggelige.

Den nyåbnede afdeling i bunden af Magasin skal i løbet af august starte salg af særlige morgenmadscupcakes – f.eks. en granola cupcake med skyr-topping og en rugbrødscupcake, der fås med smør eller creme fraiche. Alt dette til de morgenfriske – for Magasins Agnes åbner allerede kl. 7 om morgenen.

Madbloggere elsker at hade Agnes og jeg turde næsten ikke afsløre, at jeg havde været derinde og smage deres kager forleden. Men det var som en barnlig fantasi for mig at komme ind og se det store tårn af cupcakes, der stod foran mig. Jeg havde lyst til at rulle mig i kagerne som i en vild rus af smør, sukker og chokolade, men jeg nøjedes med at spise små, feminine bidder af mange af dem – ikke en eneste blev helt spist, for det havde jo været grotesk (og pinligt overfor den pæne unge mand fra Agnes, der havde inviteret mig). I stedet hapsede jeg lidt rundt på fadet og fik smagt flere varianter, jeg ikke før havde fået. F.eks. en med hindbær og en med marachino kirsebær og mandler. Mums. Til det drak jeg en kop af Agnes’ overraskende gode latte. Deres macchiato er også god. Kaffebønnerne kommer fra Ricco’s, og det kan smages, for den er bedre end langt de fleste café-kaffer.

Kagerne er saftige og der er masser af varianter. Jeg kan særligt lide den med citronfrosting og kokos, og den med saltet, mørk chokolade.

Jeg prøvede også en nyere opfindelse hos Agnes, nemlig deres cupcake milkshake, hvor man ganske enkelt plopper en cupcake efter frit valg ned i en blender med milkshake og blender. Ret heftigt koncept. Jeg var ikke så vild med den – der er jo den grynede fornemmelse fra kagen. Men man behøver i hvert fald ikke spise mere resten af dagen efter at indtage sådan en fætter. Agnes har planer om at åbne flere filialer i fremtiden – f.eks. i Århus, Kastrup Lufthavn, Malmø og hele verden.

 

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Kager, brød og desserter
Tags
Agnes Cupcakes, cupcakes, dessert, kager, København, sødt

« Kikærtesalat med bagte tomater og feta Philips Senseo kaffemaskine – anmeldelse »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

5 Responses to “Ny duft i bageriet hos Agnes Cupcakes”

  1. hafsa siger:
    4. maj 2013 kl. 18:38

    Hej, ville lige hoere om det var muligt at bestille cupcakes. ca. 100 stykker til et bryllup?
    Mvh Hafsa

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      6. maj 2013 kl. 10:56

      Kære Hafsa,

      Det er jeg sikker på, de kan. Prøv at kontakte Agnes Cupcakes her: http://agnescupcakes.com/event-wedding.html

      Svar
  2. jeppe siger:
    7. november 2012 kl. 12:59

    “Kære Mira,

    Tusind tak for de pæne ord.

    Bedste hilsner

    Jeppe Ulrich
    direktør i Agnes Cupcakes

    Svar
  3. Peter siger:
    23. juli 2012 kl. 14:44

    Åhh du efterlader da et hul i maven nu.. Det ser virkelig godt ud. Har diskret sendt linket til kæresten..

    Svar
  4. Zoë Escher siger:
    13. juli 2012 kl. 08:31

    Jeg har aldrig smagt Agnes Cupcakes, men fulgt stomen i medierne.
    De ser da lækre ud og jeg skal da helt klare smage en eller flere.

    Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Eataly i Rom – bare kom afsted!
  • Jimmy Rørbæk til Eataly i Rom – bare kom afsted!
  • Charlotte til Kartoffelsalat med cremet vinaigrette
  • Mette til Rom-rosin blondies fra himlen
  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver