Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Kikærtesalat med bagte tomater og feta

Mira Arkin | 7. juli 2012

kikærtesalat

Kikærter og bønner er altid et hit hjemme hos os. De giver god fyldighed og bid og er et godt alternativ som tilbehør, hvor man ellers ville servere kartofler, ris eller pasta.

Denne salat laver jeg ofte til grillet kød, krydrede frikadeller, et stykke fisk eller bare for sig selv som frokostret eller i en bøtte til en picnic. 

Feta køber jeg i blok-stykker og smuldrer i eller på min ret. Det gør jeg, fordi feta i tern altid er af meget dårligere kvalitet end ægte feta (af gede- og fåremælk) og fordi jeg godt kan lidt det, smulderet gør for min ret med både små og store stykker, som gemmer sig og bedre hænger fast i resten af ingredienserne, som f.eks. de bagte tomater i denne salat. Og har du rester af denne salat, så gem dem til i morgen. Den er i øvrigt også lækker i madpakken.

Og bagte tomater er fantastiske. Tomater bliver så intense i smagen af at blive bagt. Se bare opskriften på intense tomater.

 

bagte tomater kikærter

 

Kikærtesalat med bagte tomater og feta

Tilbehør til 4 personer

500 g cherrytomater
½ tsk sukker
1 fed hvidløg
250 g kikærter, lagt i blød natten over og derefter kogt 45-50 min. Eller 2 dåser.
1 stort sommerløg
saft og revet skal af ½ øko citron
100 g feta
5 spsk olivenolie
salt og sort peber

1. Tænd ovnen på 150 grader. Halver tomaterne og kom dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Knus hvidløget over og drys med sukker, lidt salt og lidt peber. Vend med 1 spsk af olien og bag i 1 time.

2. Snit løget i strimler og kom i en skål sammen med kikærter og bagte tomater (husk at skrabe snasket fra bagepapiret med). Kom saft og skal af citron over, krydr med salt og peber og hæld resten af olien over. Smuldr fetaen i og bland salaten godt.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Grøntsager, Low carb/Slow carb, Meget for pengene, Salater
Tags
citron, citronskal, feta, grill, grillmad, grillsalat, kikærter, sommer, tilbehør, tomat, tomater, vegetar

« Konkurrence: Vind en Philips Senseo kaffemaskine Ny duft i bageriet hos Agnes Cupcakes »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

5 Responses to “Kikærtesalat med bagte tomater og feta”

  1. Charlotte G siger:
    12. juli 2012 kl. 18:44

    Hej Mira
    Jeg har lige fået denne lækre salat, øko koteletter og peperonata til aftensmad. Det var en god salat men næste gang vil jeg tilsætte noget sprødt: peberfrugt, sukkerærter eller den stil. Jeg puttede også en potte persille i. Den opskrift bliver sat i Opskriftmappen. Den skal laves igen.
    Lidt senere vil jeg bage en æbletærte med frangipane. Det er og så en opskrift fra dig ;)
    Tak for god inspiration!
    Vh Charlotte G

    Svar
  2. Irene siger:
    7. juli 2012 kl. 18:39

    Hej Mira,
    Er altid på udkig efter gode retter med kikærter, så den her skal helt sikkert afprøves.
    Kh
    Irene

    Svar
  3. foodMAD siger:
    7. juli 2012 kl. 18:24

    Lyder som en skøn og nem salat! Kikærter er også favoritter herhjemme! (Må indrømme, at jeg ikke helt forstår hvordan du har tid til at lave fine billeder, og indlæg med en lille ny… Husker jo selv hvordan det var et væk af amning og skiften ble, men hatten af for det også ;-)

    Svar
  4. foodfanatic siger:
    7. juli 2012 kl. 10:07

    Kære Mira
    Uhm, den minder en del om min egen version af kikærtesalat, men jeg elsker idéen med de bagte tomater. Den kombination skal prøves. Skønne billeder som altid (har dit Lumix været på spil her?).
    Kh Nadia

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      7. juli 2012 kl. 12:24

      Tak Nadia
      Ja Lumix, som sædvanlig, men den nye udgave. Har købt GX1′eren :-) .

      Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver