Omelet med cremede sommerporrer

Omelet med cremede sommerporrer

omelet

Hurtig mad på bordet er noget alle kan få brug for (og det kan vi især for tiden med en nyfødt i huset). I den kategori er omeletter svære at komme udenom.

Jeg købte nogle unge, smalle porrer, som smager sødt og fint. Kan du ikke skaffe dem, så brug enten almindelige “voksne” porrer – bare to porrer, eller 1-2 bundter forårsløg. Portionen her rækker til 2-3 voksne.

 

Omelet med cremede sommerporrer

8 æg
½ dl mælk
2 gode klatter smør
1 bdt spæde porrer (eller  2 bundter forårsløg)
2-3 spsk vand
1 god håndfuld frisk estragon
100 g revet parmesan eller anden hård, salt ost
salt og sort peber

1. Klargør porrerne. Rens dem grundigt og skær dem i stykker på 4 cm. Pisk æggene sammen med mælk og krydr med salt og peber.

2. Smelt de to smørklatter i hver deres pande. Kom æggene i den ene og porrerne i den anden. Rør lidt rundt i æggene, så du danner strukturer, mens det sætter sig. Sænk varmen og lad æggemassen stege færdig til den næsten er helt fast – jeg kan godt lide en lidt runny omelet – gør som du bedst kan lide selv.

3. I den anden pande steges porrerne ved svag varme. Krydr med salt og peber og kom vandet ved. Hak imens estragon groft.

4. Når omeletten er stivnet, kommes osten ned til porrerne. Vend det sammen. Osten smelter sammen med vandet og bliver til en cremet sovs, der smyger sig om porrerne. Kom estragon i, hæld det hele over omeletten og spis. Smager fantastisk med ristet rugbrød.

 

Tip

Prøv også at lave omeletten med lækre friske asparges eller sommerærter.

porrer

omelet

omelet

omelet porrer

porrer omelet

5 Kommentarer

Skriv en kommentar

  • Anne-Mette
    Udgivet 18:28h, 31 maj Svar

    Du har en skøn blog og gode lækre nemme retter. Konsulterer meget gerne bloggen når der skal planlægges i køkkenet. Hvis du på et tidspunkt har en opskrift på chokolademousse må du gerne bringe den,da jeg har en gammel en, som bliver bitter, når jeg prøver med en chokolade med højt kakaoindhold, så jeg er lidt i tvivl om mål og vægt.
    K.h.

  • Jo
    Udgivet 09:16h, 31 maj Svar

    Ej, kom lige forbi, og så det fantastiske billede. Mine tænder løber helt i vand.
    Har helt lyst til at lave det nu! :-)

    • Mira Arkin
      Udgivet 14:38h, 31 maj Svar

      Det er jo også lige præcis meningen, så det er jeg glad for :-).

  • Christine
    Udgivet 11:27h, 30 maj Svar

    Ej hvor ser det bare lækkert og nemt ud og med så få ingredienser kan det næsten ikke blive bedre :)
    Det må prøves en dag!

  • Monsterscircus
    Udgivet 09:32h, 30 maj Svar

    Hvor ser den dejlig ud, vi dyrker porrer for første gang, så kan jeg bruge dem, når de er vokset færdige. Dejligt med sådan en størrelse, håber I nyder tiden.