Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Meyers Deli Gl. Kongevej: Ny dejlig morgenmad

Mira Arkin | 3. maj 2012

meyers deli

Det er så lækkert at være på barsel. Jeg går og venter og venter, og imens hygger jeg mig med praktiske sager i hjemmet, forleden fik jeg lige en pedicure (kan jo ikke nå mine tæer, og de skal jo se fine ud til min søns ankomst), jeg laver mad, bager kager, ser crappy daytime TV (alt sammen overspringshandlinger for det årsregnskab jeg også skal have lavet) og så spiser jeg. 

Stort set hver torsdag mødes jeg med min veninde Karina til morgenmad. Vi går ofte på Granola på Værnedamsvej, men i dag prøvede vi den nye morgenmadsmenu på Meyers Deli på Gl. Kongevej. Og den kan anbefales!

meyers deli

Karina startede med yoghurt med rabarberkompot, granola og æbletern (40 kr.).

 

Jeg fik røræg med milde, stegte løg i, masser af purløg og Meyers afsindigt gode røgede laks til. Der var også en hjemmelavet ketchup til, men jeg har aldrig været til ketchup sammen med røræg, så den lod jeg være. Dertil smørristet, rustikt hvedebrød. Jeg er SÅ vild med deres laks. Den er fast og lækker i konsistensen med et godt drys peber på. Yummy. Det kostede 60 kr.  På beløbet, siger jeg bare!

Og så fordi jeg var (og altid er) så bange for ikke at få mad nok, bestilte jeg også lige en grovbolle med smør og ost til 30 kr. Og der var ost nok – jeg hader når man får for lidt ost til sit brød. En dejlig mild danbo-agtig ost.

meyers deli

Og endelig la pièce de la resistance: Karinas overvældende, imponerende, syndige og smukke pocherede æg med røget laks, spinat og hollandaise ovenpå et stykke sprødstegt byggrød (sådan lidt à la polenta). Den var drysset med purløg, æble og friskhøvlet parmesan og lille bitte Karina skovlede retten ind på ingen tid. Det så virkelig lækkert og overdådigt ud. Til sølle 65 kr. Det er altså en pris, der er helt i orden.

I det hele taget er det nye morgenmadskort på Meyers Deli helt i orden. Udover de retter, vi spiste i dag, er der flere andre, jeg gerne vil prøve. Røræggene kan man for det første få som de er, bare med det smørristede brød til, eller man kan få dem med løvstikkepølse eller bacon. Og så er der jo de tykke pandekager med rabarbersirup. Eller bare et æg – kogt eller spejlet – med rugbrød og purløg.

Det er dejligt, man kan få det helt enkle ting, for morgenmad er noget, man skal være varsom med at fucke for meget rundt med. Vi er vanedyr, og nogle af os vil bare have et kogt æg og en ostemad – og det kan man få. Priserne er dejligt lave, så der er ingen grund til ikke at mødes til morgenmad her. Og så er der stadig den store brunch med alt muligt lækkert, hvis du gerne vil lidt rundt i det hele. Og selvfølgelig bagværk. Og den virkeligt gode kaffe, hvor de aldrig varmer mælken for meget.

Så vidt jeg ved, er det indtil videre kun på Meyers Deli på Gl. Kongevej, at morgenmadskortet ser sådan her ud. Jeg anbefaler det stærkt!

Meyers Deli
Gl. Kongevej 107
1850 Frederiksberg C
Tlf. 33 25 45 95

 

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Anmeldelser, Restauranter
Tags
AEG, barsel, brunch, Claus Meyer, deli, Frederiksberg, Granola, grød, København, Meyers, morgenmad, pocheret, røget laks

« Noma er stadig verdens bedste restaurant Rabarber til morgenmad og hele tiden »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

4 Responses to “Meyers Deli Gl. Kongevej: Ny dejlig morgenmad”

  1. LunaBærmonster siger:
    8. maj 2012 kl. 22:44

    Med sådan en anmeldelse i ryggen ligner det noget, jeg må prøve snarligst. Det lyder heller ikke for værst at være på barsel, når man fordriver tiden med at spise :)

    Svar
  2. Liza siger:
    3. maj 2012 kl. 17:31

    Jeg tror jeg må flytte til Danmark, deres frokoster, bruncher og lunsjer er noe helt annet enn hva vi får her. Det har begynt å komme seg her også, men det er langt igjen.
    Kos deg:)
    Klem
    Liza

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      6. maj 2012 kl. 17:14

      Haha, ja, det bliver du måske nødt til. Ellers må du åbne din egen shop med lækker frokost :-)

      Svar
  3. Laura siger:
    3. maj 2012 kl. 12:39

    Gud hvor ser det lækkert ud! Måske en god undskyldning for at tage en tur fra det mørke jylland til storbyen… ;-)

    Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver