Krogs Fiskerestaurant – smagning af Aalborg Akvavit

Krogs Fiskerestaurant – smagning af Aalborg Akvavit

 

Krogs Aalborg Akvavit

Onsdag var jeg til en dejlig frokost på Krogs Fiskerestaurant – Københavns ældste fiskerestaurant, som i dag har fået en lækker opdatering, og ikke længere er bundet fast i fordums tiders image af byens dyreste restaurant og hvad har vi.

I dag sørger køkkenchef Boris Buono for, at gæsterne spiser friske danske fisk og skaldyr. Jeg var i køkkenet med Boris i forbindelse med min artikel om Limfjordsøster til magasinet Gastro og Boris’ tilgang til mad er forfriskende enkel og ren.

Køkkenet på Krogs er stadig gourmet, men til frokost kan du også få smørrebrød, og man behøver ikke være direktør i Novo for at have råd til sådan en frokost. Desuden kan du altid få de lækre Limfjordsøsters på Krogs, og de er altså noget særligt.

Denne dag var jeg og en masse andre journalister, madskribenter og mad- og vinbloggere inviteret på frokost og akvavitsmagning af Aalborg Akvavit. Vi (altså ikke mig, jeg må jo ikke få alkohol for tiden) smagte os igennem noget af sortimentet fra Aalborg Akvavit og fik en meget lækker frokost til. Der var glas med forskellige slags sprit og så en helvedes masse akvavitflasker.

Jeg var forinden ikke klar over forskellen på snaps og akvavit, men den har jeg styr på nu. En akvavit er (efter EU forordning, endda) karakteriseret ved, at den er lavet af destillater af hovedsagelig kommen og/eller dild. Det er f.eks. Taffel Akvavit (bedre kendt som Rød Aalborg) og Jubilæumsakvavit. Snapse er ofte lavet på destillater eller udtræk af urter og den slags, f.eks. porse eller perikum.

Krogs

Først kom en appetizer. Rå fisk – jeg tror det var torsk – med fedtegrever og issalat – de grønne blade, som nærmest eksploderede af saftighed i munden.

Krogs

Ingen akvavit uden sild. Boris havde lavet 3 små stykker med hjemmelavede sild. Rugbrødet var også hjemmelavet efter opskrift fra en af hans elevers mormor. Superbt rugbrød. Til venstre er det kryddersild, i midten en muligvis røget sild med en let og fin omgang skidne æg og til højre en råmarineret sild med rygeost og radise.

Krogs

Så kom en utroligt lækker lille ret på økologiske linemuslinger (dvs. muslinger groet på line, her fra Limfjorden). Jeg har sjovt nok også skrevet om linemuslinger i Gastro og kan berette, at du får en meget bedre musling på denne måde. Mere kødfuld end de vildtvoksende, helt uden sand og mildere i smagen. Muslingerne kom her med en dildolie, lidt skum lavet på biodynamisk fløde og bitte små sprøde tern af gulerod og vist nok selleri.
Hver gang jeg får blåmuslinger, kommer jeg i tanker om hvor godt jeg kan lide dem. Dem spiser jeg for lidt af. Og det gør du garantrisse også!

Til retten kom en sprayflaske med dild essens, som man sprøjtede på sin ret og så kunne indånde. Det gav en lækker friskhed.

Krogs

Næste ret var et stykke sprødstegt sandart (en af mine favoritfisk) på en kraftig svampepuré, stegte svampe og et granulat af løvstikke, brunet smør og brød. Der var syrligt-søde syltede løg og sarte unge ramsløg. Helt utroligt lækkert.

Til denne ret kom en sprayflaske med essens af rav, som man kunne spraye på sin ret. Det skulle man, fordi retten var lavet til at passe med Aalborg Akvavit Nordguld, som er lavet med bl.a. rav. Og smager rav så virkelig af noget? Det dufter i hvert fald af gran (det er jo lavet af harpiks) og tør nordjysk nåleskov.

Krogs

Og endelig desserten. En creme caramel lavet med en smule Jubilæums Akvavit, som har mere eksotiske noter med bl.a. koriander. Der var en meget lækker og let mælkeis med kamille og honning, tyttebær og noget chokolade crumble. Læks.

Jeg kunne af gode grunde ikke deltage i smagning af de mange akvavitter. Men der var gjort vældig meget ud af det. Alle flaskerne kom tempererede, så hver slags havde sin optimale temperatur. F.eks. klæder det den Røde Aalborg at være meget kold, for at citrusnoterne fra kommensmagen kan træde frem. Mens en Nordguld smager bedst ved stuetemperatur.

Jeg håber på at komme igen med en ikke gravid-krop, så jeg kan smage løs af de gode akvavitter en anden gang. Man kan tage pigen ud af Aalborg, og nogle gange også Aalborg ud af pigen – men kun midlertidigt!

8 Kommentarer

Skriv en kommentar

  • Gastropassion
    Udgivet 13:06h, 19 marts Svar

    Hej Mira og Peter,

    Det ser da virkelig lækkert ud! Rigtig gode billeder og lidt sjov læring om snaps – akvavit.
    Kan godt lide de bruger essens på sprayflaske – det giver lige prikken over i’et :)

    Tak for spændende læsning. Skal helt sikkert et kig forbi Krogs, når jeg kommer på disse kanter.

    Bedste hilsner
    Mikkel

  • Mette
    Udgivet 10:43h, 17 marts Svar

    Hej Mira og Peter,

    Tak for sidst!

    Rigtig spændende beretning fra Krogs – Surt tidspunkt at skulle være afholdende på.

    En god sildemad og snaps – det er altså pæredansk, når det er rigtig godt.

    Nyd weekenden.

    Mange hilsner, Mette

    • Mira Arkin
      Udgivet 11:41h, 17 marts Svar

      Ja, ikke?
      Selv tak – og mega fedt indlæg du og Martin fik lavet fra NaCl!

      • Mette
        Udgivet 16:16h, 18 marts Svar

        Godt at høre! I aften fortsætter vi med spiseklubben :-)

        Hav en dejlig søndag!

  • Liza
    Udgivet 13:56h, 16 marts Svar

    Hei og takk for i går du var meget inspirerende.
    Jeg ble litt pinlig berørt av ditt bilde :), jeg satt ikke like pliktoppfyllende med pen og notatblokk.
    Håper du hadde en fin flytur hjem og lykke til med den lille.
    Klem
    Liza

    • Mira Arkin
      Udgivet 11:39h, 17 marts Svar

      Tak Liza – det var rigtig sjovt at møde jer!

  • Lise
    Udgivet 12:16h, 16 marts Svar

    Hej,

    Det ser da superlækkert ud!

    Jeg kan nu ikke lade være med at undre mig over den skelnen du opstiller mellem snaps og akvavit. Kan det virkelig passe, at EU har fået lov til at lade smagstilsætningen af en brændevin være afgørende for, om den skal kaldes det ene eller det andet? Akvavit betyder jo sprogligt “livets vand” (fra latin); snaps er et tysk ord for det samme. Brændevin er det danske ord.

    Danske snapse/akvavitter/brændevine er i vid udstrækning lavet (brændt/destilleret) på korn eller kartofler – og derefter smagstilsat på den ene eller den anden måde.

    Men måske tager jeg fejl? Har du mere info om EU-forordningen? Jeg synes, at det lyder ærgerligt og som et sprogligt tab, hvis EU taget meningen ud af ordene, men man ved jo aldrig med bureaukratiet…

    Tillykke med maven i øvrigt!

    Lise

    • Peter
      Udgivet 13:34h, 16 marts Svar

      Den lette udgave
      http://en.wikipedia.org/wiki/Akvavit
      “Akvavit gets its distinctive flavor from spices and herbs, and the main spice should (according to the European Union) be caraway or dill.”

      Den tunge udgave
      http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32008R0110:en:NOT

      Se Annex II (spiritusdefinitioner) – Akvavit er stk 24:

      24. Akvavit or aquavit
      (a) Akvavit or aquavit is a caraway and/or dillseed-flavoured spirit drink flavoured with a distillate of plants or spices.

      (b) The minimum alcoholic strength by volume of akvavit or aquavit shall be 37,5 %.

      (c) Other natural and/or nature-identical flavouring substances as defined in Article 1(2)(b)(i) and (ii) of Directive 88/388/EEC and/or flavouring preparations as defined in Article 1(2)(c) of that Directive may additionally be used, but the flavour of these drinks is largely attributable to distillates of caraway (Carum carvi L.) and/or dill (Anethum graveolens L.) seeds, the use of essential oils being prohibited.

      (d) The bitter substances must not obviously dominate the taste; the dry extract content shall not exceed 1,5 grams per 100 millilitres.