Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

BLT sandwich med rosmarin-dijon mayo

Mira Arkin | 13. januar 2012

BLT

Peter synes, jeg laver de bedste madder i verden. I weekenderne, hvor vi nogle gange har tid til at lave ingenting, er hans yndlingsbeskæftigelse at pløkke aliens eller svanse rundt i et eventyrland og slås med monstre – altså på Xboxen. Jeg dalrer imens rundt og tænker på mad, og på et eller andet tidspunkt går jeg i køkkenet og laver nogle madder til os.

Sidste weekend var det lækre BLT’s der kom ud af lørdags-afslapningen, og Peter blev utroligt glad, da jeg satte denne tallerken foran ham – så glad, at han pausede sit eventyr spil et øjeblik – og det er altså ikke hvad som helst, der kan få ham til det!

Min amerikanske madglade mor introducerede mig for BLT’ens lyksaligheder allerede da jeg var barn, og siden har den været en fast yndlingssandwich. BLT står for Bacon Lettuce and Tomato. Her har jeg jazzet den lidt op med en rosmarin-dijon mayo, men den fungerer også perfekt med en klassisk mayo – men brug en ordentlig en. Jeg bruger altid Hellmanns – den er jo også amerikansk. Og jeg er ikke nærig med den.

Måske skulle du gøre en du elsker glad ved at servere en god sandwich i weekenden?

 

BLT 
4 sandwich

8 skiver sandwichbrød – jeg bruger groft
2 pakker bacon i skiver
3 tomater
1-2 babysalat eller ½ romaine
4-5 store spsk Hellmanns mayonnaise
1 stor spsk dijon sennep
1 spsk finthakket, frisk rosmarin
godt med friskkværnet sort peber

1 Tænd ovnen på 250 gr. Læg baconen på en bageplade med bagepapir på. De må ikke overlappe hinanden. Bag baconen sprød i ovnen i ca. 10 min. Du kan selvfølgelig også stege baconen på en pande, men det er bare så nemt i ovnen og man kommer ikke til at hørme så meget. Baconen bliver fin og sprød.

2 Læg brødene på en rist og rist dem i ovnen samtidigt med baconen – det skal have ca. 5 min. Skyl og tør salatbladene og skær tomaterne i tynde skiver.

3 Rør mayonnaise sammen med sennep, rosmarin og peber. Smør alle brødene med mayoen. Kom et par salatblade på 4 af brødene, fordel baconen og derefter tomaterne og læg sammen med de sidste brødskiver.

4 Giv hver sandwich et lille pres med en flad hånd og skær dem over på tværs.
BLT

BLT

Tip til variationer
Prøv også at røre din mayo med sød chili sauce, sambal oelek eller ristet chili relish.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Hapsere/Lette retter, Meget for pengene
Tags
amerikansk, bacon, brunch, brød, frokost, håndmad, madder, picnic, sandwich, svinekød, weekend

« St. John Bread and Wine i London Restaurant Oubæk – besøg med Early Bird tilbud »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

4 Responses to “BLT sandwich med rosmarin-dijon mayo”

  1. Klodsen siger:
    11. juni 2012 kl. 15:23

    Davs! :)

    Jeg faldt over denne opskrift i går, og her til formiddag købte jeg ind til at lave den… Efter at havde spist en, er jeg helt mæt! Nøj, hvor smagte den altså bare lækkert…

    Jeg glemte dog mayonnaisen, og derudover læste jeg mængden af sennep forkert til to portioner i stedet for en. (Det var en anelse stærkt… :P ) På trods af det, er jeg glad for at havde fundet denne opskrift.

    Mange tak Matilde!

    Svar
  2. Matilde Weigelt Gunge siger:
    18. januar 2012 kl. 22:39

    Ummenummenum! Kan slet ikke få nok af BLT’ens fantastiske kombination af sprød salat, syrlig tomat, sødmefuld mayo og kødets eget krydderi: bacon! Genialt at spiffe det op med en anden mayo!
    Tak for tips!

    Matilde AKA Matildenspitze

    Svar
  3. Charlotte siger:
    13. januar 2012 kl. 17:53

    Din sandwich ser skøn ud, men intet slår en hjemmerørt Mayo. Jeg bliver hver gang forundret over hvor nemt dett er og hvor fuldstændig fantastisk det smager!!

    Svar
  4. Maria F. Orr siger:
    13. januar 2012 kl. 15:07

    Saa simpelt, men aah saa laekkert; nu er jeg sulten :-) Tak for inspirationen Mira. mariasdaisies.com

    Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver