The Bull & Last – dejlig gastropub i London

The Bull & Last – dejlig gastropub i London

bull and last

I sidste uge var Peter og jeg på en lille juletur i London. Det er mere end 10 år siden, jeg sidst var i London, og det var et dejligt gensyn. Byen var julepyntet og vi drømte begge om at vi var filthy rich, så vi kunne købe os et townhouse i byen og være lige så fabulous, som vi føler os inden i.

Heldigvis er der masser af glæder i London for andre end oliesheiker og rige russere – bl.a. kan man nyde den bølge af steder med lokal, vellavet mad til rimelige priser, som er i gang lige nu. Den første aften spiste vi på en vidunderlig gastropub oppe ved Hampstead Heath, The Bull & Last.

Jeg havde fundet stedet bl.a. ved hjælp af diverse engelske blogs. Skal du selv finde spisesteder i London, kan jeg anbefale sitet Urban Spoon. Her er der links til anmeldelser i store aviser og Zagat, men også til diverse blogindlæg, som jeg ofte får mere ud af at læse, end avisernes anmeldelse – mest fordi jeg synes billederne siger så meget, og bloggere er gode til at vise billeder. Urban Spoon dækker flere byer i UK og også New York.

Det var lidt noget hejs at komme derop fra vores hotel i Mayfair. Vi tog en tube og en taxi, men man kan altså sagtens komme derop – jeg havde bare glemt, hvor stor en by London er, så vi var lidt pressede på tid. Til gengæld var det (som altid) dejligt at køre taxa. Vi fik det hyggelige område omkring Hampstead Heath at se, og der var nogle vildt dejlige villaer på de krogede, bakkede gader. Chaufføren sagde også, at George Michael bl.a. bor i området – det kan jeg godt forstå. Desværre så vi ikke den flotte mand på The Bull & Last… Heller ikke ude på toiletterne.

bull and last

Jeg blev så glad, da vi stod ud af taxaen, for der så bare så hyggeligt ud ude fra gaden. Der var julepynt og udstoppede tyrehoveder, en lang bar, høje mørke træpaneler og små borde, hvor folk sad og råhyggede sig i stearinslysenes skær. Lige hvad jeg havde drømt om at en gastropub skulle byde på. Og så var maden dejlig.

Vi startede med at dele deres fiskebræt med forskellige hjemmelavede delikatesser på. Forrest til højre er det husets hjemmelavede gravede eller rimmede laks med creme fraiche – og det var en forrygende, cremet laks. Så går vi med uret rundt over til skålen med potted shrimp – små fjordrejer i klaret smør og en eller anden form for syre i. Lækkert. Over det kom en røget makrel rillette med fennikelsalat til, bagved friterede, hele babyblæksprutter med aioli og helt bagved kan man lige skimte en gylden kartoffelkroket med røget kuller (haddock), som var super tasty og sparkede alle de kroketter, vi smagte i Barcelona, af banen. Til brættet kom mørkt brød, som jeg tror var sodabread – dvs. lavet med bagepulver i stedet for gær, så det havde en lidt kageagtig konsistens – det smagte også som om det havde fået lidt malt. Et rigtig lækkert bræt med hjemmelavede delikatesser, alt lavet af råvarer af høj kvalitet.

Peter drak en gin & tonic til med Hendricks gin og agurk i og jeg fik en hyldeblomstsaft med mynte og agurk.

bull and last

Peter klemte en mellemret ind: græskar ravioli med brunet smør, salvie, sprøde brødkrummer, treviso, valnødder og parmesan. Virkelig tasty ret, omend trevisoen var lidt for bitter og stjal billedet en smule. Men jeg forstå godt tanken bag – den skulle bryde den fede sødme fra smør og græskar. Der var nok bare lidt for meget treviso (som er den lilla, bitre salat, som er i familie med radicchio og endive), men bortset fra det, var det en virkelig lækker og smuk ret. Brunet smør er også altid godt.

bull and last fish and chips

Derefter var Peter et rigtigt mandfolk, der bestilte en ordentlig røvfuld fish and chips. På Bull & Last betød det en gigaportion med et helt stykke sej som var dyppet i øl-dej og friteret. Nedenunder en dynge tykke pommesfritter, som var melede inden i og sprøde udenpå (sådan kan de vist godt lide dem i England). En skål med hjemmerørt tartarsauce og en anden meget lille skål med mushy peas og så en wally, som jeg fandt ud af var slang for en syltet agurk.

Der var selvfølgelig malt eddike at dryppe udover den fede ret, men den var nu stadig ret fed, og jeg bliver vist aldrig fan af retten som hovedret. Måske havde det været mere delikat med mindre stykker fisk, men på den anden side var dejen ret tyk, så måske var det blevet for dejent, som Peter kalder det. Nu har jeg ikke den store erfaring i klassisk fish and chips, men jeg tænker, at vi nu alligevel er oppe i den gode ende her – det  var et friskt og godt stykke fisk, der var ingen smag af gammel olie og tartartsauce og ærter var lækre.

Til den mandige ret fik Peter en fadøl. Der var flere at vælge imellem og han fik lov at prøvesmage, inden han valgte, hvilket er dejligt. En god, cremet, blid amber-agtig øl, som jeg ikke husker navnet på.

bull and last

Jeg fik rigatoni med vild svampe sauce. En kraftigt smagende sauce med lidt fløde og en masse svampe, bl.a. karl johan og andre rørhatte med masser af smag. Desværre var pastaen en anelse overkogt og der var for meget sauce i forhold til pasta efter min mening, men jeg er også pasta-nazist. Der var knald på smagen.

Jeg tror Bull & Last er det helt rigtige sted at vælge klassiske engelske retter (selv om de slap ret godt fra raviolien). F.eks. laver de sunday roast hver søndag og der var spændende vildt retter og andet godt på kortet. Og jeg ville også gerne have smagt deres crab macaroni med crispy soft shell crab. Det må blive næste gang.

I øvrigt fortalte den ene indehaver – da han hørte vi var danskere – at René Redzepi fra Noma brugte stedet til lanceringen af hans seneste bog i England; sejt nok. Han var selvfølgelig en tur ovre i Hampstead Heath og rode rundt efter vilde urter og bær, og Bull & Last’s køkken bruger også selv den vilde park, de ligger lige opad til at finde svampe og urter og den slags.

bull and last mince pie

Fordi det jo næsten var jul, kom tjenerne rundt med gratis friskbagte mince pies til alle i restauranten. Den var lækker og hjemmelavet med en god sprød mørdej og et mørkt, frugtigt fyld af tørrede bær og frugt.

bull and last

Sådan så den ud indvendigt.

bull and last

Men vi havde jo også bestilt en dessert, for dessertkortet så vildt lækkert ud med forskellige puddings og hjemmelavede is. Selv om vi var overmætte, var vi nødt til at tage os sammen,så vi kunne smage en dessert. Vi delte denne tarte fine af æbler og pære med en klump hjemmelavet mandelis over.

Tarte fine er en af mine yndlingsdesserter fra det franske køkken. En tynd butterdejsbund med tynde skiver æbler – og i dette tilfælde også pærer på. Den laves a la minute, dvs. frisk på bestilling, og det gjorde de også her. Virkelig lækker tærte med en ufatteligt perfekt is til. De må have en seriøs ismaskine, for konsistensen var bare lige i øjet – ikke en krystal i sigte, bare ren, smooth cremethed og crunch fra ristede mandler. Yummy!

Jeg kan varmt anbefale et besøg på The Bull & Last – det er vellavet engelsk mad, der var utroligt hyggeligt og personalet var simpelthen så søde. En varm, gæstfri stemning og også et godt sted bare at få en sjus i baren og et par bar-snacks som et par engelske østers og lidt pølse og ost. Og om søndagen er der quiz-night i ægte pub-stil. Fantastisk dejligt sted.

The Bull & Last
168 Highgate Road
London NW5 1QS
Tlf: 020 726 73641

Du kan bestille bord online via OpenTable

1Kommentar

Skriv en kommentar

  • foodMAD
    Udgivet 17:31h, 26 december Svar

    Det ser lækkert ud. Især fiskebrættet.! Dejligt med en anbefaling til et spisested i London