Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Andelår med rødvinssauce og mos

Mira Arkin | 19. november 2009

IMG_3791

And er bare så lækker og intens en spise, og det er synd kun at spise det til Mortensaften og jul. Jeg synes man skal spise det året rundt. Spis for guds skyld skindet med – der er næsten ikke noget, der smager bedre!

Andelår er en delikatesse, som kan købes for meget få penge.  Jeg synes, de gør sig godt ved langtidstilberedning og i denne ret tilberedes andelårene først i rødvin og urter til de er møre, hvilket giver en meget velsmagende sauce, der koges ind til en glace. Andelårene duppes herefter tørre og steges sprøde i ovnen. Det er mad med meget smag, som er rigtig velegnet til en weekendmiddag, hvor man har tid til at gå og hygge om den simrende gryde. Jeg serverer lårene med en kartoffel-sellerimos.


Andelår med rødvinssauce til 4 personer

4 Berberi andelår
2 tykke skiver bacon
2 gulerødder,
2 porrer
1 løg
1 stængel bladselleri
1/4-1/3 knoldselleri
1 frisk laurbærblad (eller 2 tørrede)
2 kviste timian
½ dl. cognac
3 dl. rødvin
2 dl. vand
Sort peber
Evt. salt
1 spsk. smør og 1 spsk. olie til stegning
1-2 spsk. smør til montering af sauce

Skræl gulerødder og løg, rens porrerne og bladselleri og skræl knoldsellerien. Skær det hele i grove stykker.
I en stor braiseregryde brunes andelårende grundigt på alle sider i smør og olie. Tag dem op af gryden og steg baconen til den er gylden. Tag den op og steg nu grøntsagerne i ca. 5. minutter. Læg laurbærblad og timian ved og kværn med sort peber. Læg andelår og bacon tilbage i gryden. Hæld cognac over, sæt ild til med en tændstik og lad flambere indtil sprutten er brændt væk (og flammen slukkes).
Hæld vin og vand ved og lad herefter retten simre under låg ved svag varme til kødet er mørt – ca. 2½-3 timer.

Når kødet er mørt, tages lårene op af gryden, duppes tørre og lægges til side i en bradepande. Si væden fra grøntsagerne og hæld den tilbage i en saucegryde. Der vil være ca. ½ liter. Lad det koge ind til 1½-2 dl. koncentreret sauce. 

Andelårende steges sprøde i ovnen ved 225 gr. i ca. 15 minutter.

Lige inden servering slukkes for varmen under saucen og smør tilsættes under omrøring. Dette tykner (monterer) saucen og gør den blank. Smag til om der mangler salt (baconen i retten giver en del salt, så det er ikke sikkert det er nødvendigt med ekstra).
Servér de sprøde andelår med rødvinssaucen og kartoffel-sellerimos:


Kartoffel-sellerimos

3 bagekartofler eller 800 g.
2/3-3/4 knoldselleri
½-1 dl. mælk
25 g. smør
Salt og hvid peber

Skræl kartofler og selleri og skær ud i grove stykker. Kog det mørt i usaltet vand, ca. 20-30 minutter. Varm mælken. Hæld kogevandet fra rodfrugterne, når de er helt møre. Lad overskydende vand fordampe – evt .over det varme blus. Mos rodfrugterne med en kartoffelmoser eller en elpisker sammen med mælk og smør. Smag til med salt og hvid peber .

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Fjerkræ, Grøntsager
Tags
and, kartoffel-sellerimos, mos, rodfrugter, rodfrugtmos, rødvinssauce

« Kokkekampen besøger Aarstiderne Fiskefond »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

3 Responses to “Andelår med rødvinssauce og mos”

  1. Martin Villumsen siger:
    12. januar 2012 kl. 22:15

    Tak for inspiration til et lækkert aftenmåltid! Havde lige et par andelår liggende i fryseren og lidt selleri fra forleden, og så var det jo bare at købe lidt kartofler og åbne en flaske vin. Lækkert :)

    Svar
  2. Ditte siger:
    20. december 2010 kl. 01:29

    Mmm fantastisk ret! Min kæreste, som hverken kan lide and eller kartoffelmos, ELSKEDE den! Mums!
    Tusinde tak!

    Svar
  3. Lars Kiilerich siger:
    20. november 2009 kl. 23:37

    And er overset!

    Eller.. det er det måske ikke, men and er brugt for alt lidt så ihvertifald.
    Det kan jo ikke passe at 50% af alle ænder der spises i Danmark skal spises Juleaften.

    Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver