Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Rustik suppe med kartofler og kikærter

Mira Arkin | 3. oktober 2009

IMG_2658

Nu kommer vi ind i årstiden, hvor supper gør godt. Hvis man har gået og småfrosset lidt hele dagen, er der næsten ikke noget bedre end en varm skål suppe – og ikke mindst selve det at gå og hygge sig med at lave den.
Denne suppe kunne man lige så godt sidde og spise på et simpelt osteria i Italien, eller måske hjemme hos Mamma efter en hård dags arbejde i vinmarken… Det er rigtig bondemad. Rustikt, billigt og nærende og utroligt tilfredsstillende!


Rustik suppe med kartofler og kikærter

2 medium porrer
300 g. kartofler
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. olivenolie til stegning
1 liter hønsebouillon/suppe
2 kviste frisk timian
1 laurbærblad
1 dåse kikærter
Salt og peber
1 håndfuld frisk persille og/eller basilikum, hakket
God olivenolie
Parmesanost

Rens porrerne grundigt, halvér dem og skær hver halve i skiver på ca. ½ cm. bredde.
Skræl kartoflerne og skær i tern på ca. 1×1 cm.
I en stor gryde steges porre og hvidløg i 1 spsk. olivenolie til det bliver blankt. Tilsæt kartofler, suppe, timian og laurbærblad. Lad småkoge i 30 minutter under låg.
Tag timian og laurbærblade op. Tag 3 dl. af suppen (med fyld) fra og blend med stavblender eller i en blender til det er helt fint. Kom tilbage i suppen. Dette giver suppen ekstra fylde og cremethed. 
Kom nu kikærterne i suppen og kog videre i 5 minutter. Smag suppen til med salt og peber.
Servér med drys af persille/basilikum, revet parmesanost og dryp af olivenolie.

NB. Jeg bruger af dovenskab dåsekikærter her – man kan selvfølgelig sagtens bruge kikærter, man selv har udblødt og kogt. Hvide eller brune bønner er også lækkert.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Grøntsager, Meget for pengene, Supper
Tags
italiensk, kartofler, kikærter, suppe

« Kokkekampen på TV3 Elsk din slagter – Cote de boeuf med estragonsmør »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver