Hjemmelavet ymerdrys og barndomsminder

Hjemmelavet ymerdrys og barndomsminder

Jeg er i disse dage et smut hjemme hos mine forældre i min barndomsby Nibe. Min farfar døde nemlig i tirsdags og min øjeblikkelige følelse var, at jeg havde lyst til at være sammen med min familie. Så derfor fløj jeg herop i går og sidder nu foran brændeovnen i mine forældres stue og skriver. Min farfar var gammel og syg, så det var naturligt at han døde, men også de helt gamles død er altid vemodig og man kommer til at tænke tilbage. Vi har talt en masse om hvordan han var og udvekslet historier. Det er dejligt, at vi sammen kan mindes ham for den han var, og ikke den “light-version” af sig selv, som han var de sidste 5-10 år.

Barndomsminder

I det hele taget bringer ens barndomshjem altid minder frem. Jeg tror det er særligt udtalt denne gang, fordi jeg er afsted alene (Peter kommer til bisættelsen i weekenden) og det hele derfor minder om barndommen, hvor jeg jo boede her i huset med mine forældre (lige nu kom min far f.eks. ind og brokkede sig over for megen varme i stuen – jeg synes til gengæld altid der er pisse koldt i deres gamle hus og sagde han skulle lukke døren, hvortil han meget far-agtig svarede, at det faktisk er vildt dyrt at varme huset op og at man altid kan tage mere tøj på. Typisk far!).

Min mor og jeg var ude og handle sammen til formiddag og som vi nu engang gør i denne familie, talte vi naturligvis om mad imens. Snakken gik fra morgenstunden på rugbrød, som min mor selv bager, og hun var i gang med en ny portion. Hun viste mig, hvordan hun gør og vi talte meget om surdej (som nogle af jer ved, at jeg har haft en del alvorlige traumer over!). Rugbrødssnakken gik derefter over til ymerdrys.

I min barndom købte vi aldrig færdiglavet supermarkeds-ymerdrys. Enten smuldrede vi selv rugbrød over ymeren og dryssede med sukker, eller vi købte “rå” ymerdrys fra bageren i Nibe, dvs. en pose med smuldret rugbrød, der ikke var ristet, blandet sammen med brun farin. Det kan jeg ikke selv huske, men min mor siger, jeg elskede det. Jeg tvivler på, det er noget man stadig kan få hos bageren.

Hjemmelavet ymerdrys

Jeg er begyndt at lave mit eget ymerdrys af de rugbrødsrester, der automatisk kommer, når man kun er 2 om at spise hele eller halve rugbrød. Selv om man i mit barndomshjem først må tage hul på det nye, når det gamle er spist (det gælder både brød, pålæg og syltetøj), og man derfor altid skal diskutere for ikke at spise gammel mad mens det nye også bliver gammelt, må man altså hjemme hos mig og Peter gerne starte på det friske brød, når man kommer hjem fra bageren.

Det gamle rugbrød (som selvfølgelig ikke må være så gammelt, at det er muggent) brækker jeg i humpler, som jeg kommer i foodprocessoren og hakker i mindre stykker. Det skal være grovere end købe-ymerdrys – du bestemmer selv.
For hver 100 g. rugbrød tilsætter jeg 1 god spsk. brun farin, blander det godt sammen og breder det ud på en bradepande med bagepapir. Så rister jeg det i en 200 gr. varm ovn i ca. 10-15 minutter til det bliver sprødt. Jeg lader det køle af i bradepanden og brækker det så i stykker og kommer det i en lufttæt beholder, som altid står fremme på køkkenbordet, så det bliver spist. Jeg elsker det til morgenmad på tykmælk eller ymer – gerne sammen med lidt frugt. Det er også en god aften snack og det smager faktisk også godt på is.

Du kan variere dit ymerdrys alt efter hvilken slags rugbrød og sukker du bruger. Rugbrød med mange kerner giver et hårdere og mere knasende ymerdrys (som ikke er godt til sarte tænder) og den brune farin eller muscovado sukker giver en mørkere smag end almindeligt sukker eller rørsukker.

8 Kommentarer

Skriv en kommentar

  • Mathilde
    Udgivet 13:55h, 23 juli Svar

    Hej Mira
    Hvor længe kan det holde sig?
    Mvh Mathilde

    • Mira Arkin
      Udgivet 09:57h, 25 juli Svar

      Hej Mathilde
      Den holder 2-3 uger, men vores plejer at blive spist indenfor 2 uger.

      MVH Mira

  • lene
    Udgivet 14:37h, 14 september Svar

    Lige en opskrift jeg ledte efter. Bor i Kroatien og de kender ikke ymer drys, jeg kan for den sag heller ikke få ymer. Men jeg var hjemme på ferie her i sommeren og der fik vi tykmælk med ymerdrys og siden er jeg helt afhæning af det :-) så nu vil jeg prøve at lave det selv og se om det ikke også smager godt på en fed yogurth :-) hvis man har den uden sukker, smager det helt vild godt med lys sirup på, uhmmm

    Tak for en dejlig blog :-)

    Mvh. Lene

    • Mira Arkin
      Udgivet 09:05h, 17 september Svar

      Dejligt at høre. Men hvor får du rugbrød fra i Kroatien? Kan man få det?

  • Charlotte
    Udgivet 19:44h, 01 marts Svar

    Uh, rugbrødsdrys! Jeg fik det også meget som barn. Men det var mest det ristede rugbrød uden farinen. Hvis jeg var heldig kom der lidt farin ovenpå… og så var det en rigtig god morgen :-)

    Jeg tror, jeg vil prøve at lave det selv efter din opskrift. Ymer med rugbrødsdrys smager bare dejligt.

    Og tak for en god blog, forresten. Jeg elsker at klikke herind og se hvad nyt du har oplevet eller hvilken ny opskrift, der er i dit søgelys.

    • Mira Arkin
      Udgivet 14:19h, 02 marts Svar

      Tusind tak for det :-) Og ja, vores forældre var ikke så sukker-venlige den gang :-)

  • Mira
    Udgivet 01:15h, 08 december Svar

    Hej Mira,

    Fantastisk fin blog – som jeg har forvildet mig over på fra mode og beautyblog-verdenen;)
    Dit indlæg minder mig meget om min egen mormor, der døde i starten af 2010. Som lille på besøg hos min mormor og morfar fik jeg altid ymer med hendes eget rugbrødsdrys og jeg har aldrig glemt smagen. Det var så godt. Tror også der var sukker i, men det var ikke ristet – men direkte fra posen!

    Spiser ikke mælkeprodukter til morgenmad mere, men dit indlæg fik mig til at trække på smilebåndet og mindes min skønne mormor, der nok vidste, hvordan man skulle lokke børnebørnene til at spise hjemmelavet ymerdrys;)

    Tanker til dig og din familie ovenpå jeres tab! Og der er nu ikke noget så godt som en tur hjem til familien – også selvom alt er ved det gamle!

    mvh
    Mira (ja, det hedder jeg altså;)

    • Mira Arkin
      Udgivet 13:58h, 08 december Svar

      Mange tak, Mira – ja, det er jo ikke hver dag jeg støder på en navnefælle – dine forældre må have utroligt god smag :-)