Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Agerhøne i cider med pære

Mira Arkin | 1. november 2011

agerhøne

 

Vi tager lige en efterårsopskrift inden næste indlæg om det sidste mad fra Barcelona. Det er nemlig sæson for vildt.

Efteråret er jagtsæson og jagten på agerhøns gik ind midt i september. Man kan købe vildt hos mange fiskehandlere – både ferskt og frossent. Bl.a. hos fiskehandleren ved Nørreport har de et godt udvalg af fersk vildt, når det er i sæson. I lørdags havde Irma tilbud på frosne agerhøns og skovduer.

Hvis du køber frossent, så tjek datoen – sådan noget kan have ligget lige lovligt længe i køledisken, og det skal altså gerne være en fugl fra i år, du køber. Når du vælger dine vildfugle, så prøv at undersøg dem grundigt og gå efter nogen, hvor det ikke ser ud til at der er skudt hagl i brystet – det er dejligt med et haglfrit bryststykke.

Vildt er meget magert kød, og derfor er det vigtigt med to ting: sørg for ikke at overtilberede kødet, så det bliver tørt, og hjælp det gerne på vej med noget fedt-isolering i form af spæk, bacon, pancetta eller lignende.

Dette er en meget hurtig og nem måde at tilberede vildfugle på. Du kan bruge både agerhøns og skovduer.

agerhøne

 

Agerhøns i cider med pære
4 personer

4 agerhøns
125 g bacon eller pancetta i skiver
20 g smør + 20 g koldt smør i tern til montering
6 enebær
½ l god, rigtig æble- eller pærecider – altså ikke sådan noget stads som Sommersby!
3 pærer

1. Krydr hver agerhøne med salt og peber og vikl 2 skiver bacon om hver lille fugl. Hold evt. baconen fast med en kødnål eller to.

2. Smelt 20 g smør i en gryde og brun agerhønsene på alle sider. Knus enebærrene groft, enten med en kniv eller i en morter, og kom dem i gryden sammen med cider. Kom låg på og lad agerhønsene simre i 20 minutter. Overhæld dem med cider et par gange undervejs, så kødet bliver let glaseret.

3. Tag agerhønsene op af gryden, kom dem på et fad og dæk dem med et stykke folie, så de holder sig varme. Lad saucen reducere ved at lade den koge uden låg til der ikke er så meget tilbage.

4. Del pærerne i både og kom i gryden – de skal bare lige varmes igennem. Monter til sidst saucen med det kolde smør – det tykner den og gør den blank. Saucen må ikke koge herefter, for så bliver den tynd, når smørret varmes op. Hæld sauce og pærer over agerhønsene og server. Smager dejligt med en selleri- eller kartoffelmos til.

 

Vintip

Fuglevildt og rød Bourgogne elsker hinanden meget højt. Og ellers kan du prøve med pinot noir fra andre lande – f.eks. Tyskland eller Østrig. Ellers kan også en feminin Barolo fra f.eks. La Morra passe godt til, eller en moden Rhone vin.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Fjerkræ, Kødretter, Low carb/Slow carb, Vildt
Tags
agerhøne, agerhøns, cider, efterår, enebær, Fjerkræ, frugt, fuglevildt, pære, sauce, skovdue, sovs, Vildt

« Det spiste jeg i Barcelona del III – frokost på Agua, hapsere hos Sagardi og en enkelt turistfælde Det spiste jeg i Barcelona del IV – heavy gourmetmad hos Alkimia »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

6 Responses to “Agerhøne i cider med pære”

  1. Hans siger:
    4. januar 2012 kl. 00:00

    Det ser virkelig lækkert ud! Må ud at se om ikke jeg kan få fat i sådan et par agerhøner:-) Dejligt med lidt anderledes og spændende mad i sådan en grå og kedelig januar måned!

    Mvh Hans

    Svar
  2. Martin Villumsen siger:
    1. november 2011 kl. 12:50

    Mums, det lyder lækkert! Og jeg så lige at SuperBest har tilbud på vildt fjerkræ (dog på frost) i den her uge.
    Et lille spørgsmål… hvordan monterer man smør? Jeg tager gryden af varmen, venter til det ikke koger mere, tilsætter koldt smør i tern og pisker. Jeg synes generelt at det er sådan lidt 50/50 hvorvidt det tykner saucen eller ej :( Og så er det aldrig lykkedes mig med større mængder sauce

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      1. november 2011 kl. 13:07

      Det er lige sådan som du beskriver. Det skal dog køle lidt mere af, end blot ikke at koge længere.

      Svar
      • Martin Villumsen siger:
        1. november 2011 kl. 13:45

        Okay, det må jeg prøve næste gang så. Ved du ca. hvor varmt det må være inden jeg pisker smør i?

        Svar
        • Mira Arkin siger:
          1. november 2011 kl. 18:48

          Jeg plejer bare at slukke varmen, piske lidt i det for at køle og så piske smør i.

          Svar
          • Martin Villumsen siger:
            6. november 2011 kl. 14:32

            Okay, tak :)

            Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • dina Nørgaard jensen til Lun pasta med spidskål
  • Mira Arkin til Eataly i Rom – bare kom afsted!
  • Jimmy Rørbæk til Eataly i Rom – bare kom afsted!
  • Charlotte til Kartoffelsalat med cremet vinaigrette
  • Mette til Rom-rosin blondies fra himlen
  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver