Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Madfilosofi
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Skaldyrsorgie i Cannes

Mira Arkin | 23. juli 2010

I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord.

Det er et afslappet spisested – det bliver det helt automatisk, når man sidder og fedter med fingrene nede i en krabbe og snask i hele hovedet. Børn er velkomne og jeg var meget imponeret over nogle børn ved bordet bag os, som uden at blinke kastede havsnegle og andet godt i halsen - i Cannes bliver børnene ikke spist af med røde pølser. Man kan dog få spaghetti og diverse tilberedte retter, hvis man gerne vil have andet end rå skaldyr.

Når man har sat sig, får man altid en portion kogte havsnegle serveret, som man fisker ud af skallen med en lille nål, dypper i mayonnaise og/eller vineddike med skalotteløg og lystigt gumler løs på. Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs ved tanken, men til gengæld er de ret små, så hvor galt kunne det være?

De smagte faktisk ganske ufarligt – sådan set mest af friskt hav.
Pæne var de ikke, som man måske kan ane på billedet af Peter her,
hvor han holder en husbefriet snegl frem til skue, inden han til min overraskelse frejdigt slugte den.

Derefter fik vi vores platter med skaldyr.
Både en moderat udgave uden rå ting med store rejer og krabbe, og så den helst store med det hele (det øverste billede): forskellige slags østers, hjertemuslinger, store havsnegle (der ifølge min mor smagte af kylling, men ifølge Peter smagte af gummi – hvorfor prøver man altid at sælge mærkelige spiser ved at sige de smager af kylling?), jomfruhummere, rejer etc. Man får citron, brød og smør til og masser af vådservietter til at tørre fingre i. Simpelt og sundt. Hos Brun er det helt normalt at se tynde, fine, franske damer dele et fad med 40 østers til frokost. Ren protein. Det bliver man ikke tyk af!

Som man kan se på billedet her, var jeg lidt usikker på
hvordan man håndterer en krabbe. Jeg har spist krabbekløer mange gange,
men aldrig siddet med en hel krabbe.
Da vi kom hjem søgte vi lidt på nettet og fandt denne video, der viser hvordan man finder frem til kødet inden i krabben
- jeg gik åbenbart glip af en del – øv! Men man skal jo starte et sted…

Her er et stemningsbillede fra restauranten, hvor man kan få en fornemmelse af hvor meget gang i den, der var på stedet. Det modige havsnegle-barn er den blonde pige i lyserødt helt til venstre.

Jeg spiste også disse lækre muslinger: moules farci a la provencale, dvs. muslinger med persille, hvidløg og olivenolie.

Det var nogle store kødfulde krabater, som smagte rigtig godt - perfekt med fritter til.

Til sidst et billede af stedet, da vi forlod det ved 22-tiden. Stadig godt gang i den. Prøv det til frokost eller middag, næste gang du er i Cannes og har lyst til skaldyr!

Coquillages Brun
På hjørnet af Rue Felix Faure og Rue Louis Blanc
06400 Cannes

De modtager ikke bordreservationer!

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Fisk og skaldyr, Forskelligt, Restauranter
Tags
Cannes, Coquillages Brun, havsnegle, hjertemuslinger, hummer, moules farci a la provencale, muslinger, Peter, plateau de fruits de mer, rejer, skaldyr, sydfrankrig, østers

« Grillet havbrasen Provence kylling med lavendel »

7 Responses to “Skaldyrsorgie i Cannes”

  1. Ane siger:
    14. august 2010 kl. 12:02

    Hej Mira
    Ja, jeg ved jo godt, dette er en madblog, men mennesket kan ikke leve af seafood alene, så jeg spørger bare: Hvor kommer den fine, blå bluse med blonderne, som du har på på krabbemonsterpirke-billedet, fra?
    Kh Ane

    Svar
    • Mira Arkin siger:
      14. august 2010 kl. 17:36

      Hahaha – Hej Ane! Det er jo et vældig relevant og vigtigt spørgsmål, som jeg er utroligt glad for du stiller :-) Blusen er fra det Oasis (som forhandles af Magasin). Jeg tror jeg købte den for 2 år siden.
      Hils Laurits.

      KH Mira

      Svar
  2. foodfanatic siger:
    24. juli 2010 kl. 03:28

    Kære Mira
    Hvor ser det SKØNT ud. Jeg har lyst til at smutte en tur sydpå bare for at smage den mad, som du så smukt viser på billederne. Jeg forstår dit forbehold med havsneglene. De minder om nogle snegle, jeg fik på en restaurant i Vietnam. Det viste sig heldigvis, at de smagte skønt.
    Kh Nadia

    Svar
  3. Klidmoster siger:
    23. juli 2010 kl. 16:47

    Oh la la……sikke en lækker omgang. Der må jeg hen! :-)

    Svar
  4. karina louise petersen siger:
    23. juli 2010 kl. 15:11

    Åh mira..jeg må bare igen konstatere, at din ferie ser meget tasty ud! Jeg er SÅ klar på at gå ombord i både snegle og andet godt fra det cirkus de kalder havet:-)

    Svar
  5. Lone Kjær siger:
    23. juli 2010 kl. 13:27

    Mums, hvor ser det godt ud… og meget fransk. Jeg kan næsten smage og fornemme stemingen, når jeg ser dine fine billeder.

    Svar
    • Mira Haaning Arkin siger:
      23. juli 2010 kl. 14:59

      Tak Lone!
      Jeg tror også, at når jeg en gang kigger på disse billeder igen en gang i den mørke danske vinter, vil jeg længes helt forfærdeligt til Cote d’Azur!

      Svar

Leave a Reply

Klik for at annullere kommentar.

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Sanne til Spørg om mad
  • Mette til Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser
  • Mira Arkin til Spørg om mad

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Vildt

Dette læser jeg for tiden:

Annie Dillard: The Living

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Apropos Mad
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Rosa Jackson's Edible Adventures
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Links

  • Spiseliv Blogs

Arkiver

  • september 2010 (3)
  • august 2010 (9)
  • juli 2010 (10)
  • juni 2010 (7)
  • maj 2010 (8)
  • april 2010 (10)
  • marts 2010 (8)
  • februar 2010 (7)
  • januar 2010 (11)
  • december 2009 (14)
  • november 2009 (13)
  • oktober 2009 (11)
  • september 2009 (12)
  • august 2009 (4)