Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Madfilosofi
  • Spørg om mad
  • Om Mira

New Yorker pickles

Mira Arkin | 10. august 2009

IMG_1860_cropNogle gange, når jeg mangler lidt ekstra New York i tilværelsen, får jeg lyst til at sætte tænderne i en rigtig
dill pickle – en agurk syltet efter jødiske traditioner med salt, hvidløg og dild. De er sprøde og skal helst være friske – dvs. at de skal opbevares på køl og ikke er langtidsholdbare.

Når man får en hamburger eller en sandwich på den nordlige amerikanske østkyst, får man næsten altid et stykke pickle med. Men den kan også spises for sig selv som snack, eller i skiver i en sandwich eller som krydderi i andre retter. Og hvis man pludselig befinder sig sammen med venner og en flaske god vodka, kan jeg varmt anbefale kolde vodkashots med pickles til. Man drikker sit shot og spiser derefter en skive pickle. Man føler sig lidt lækkert russisk og det skruer virkelig op for festen.

Sylteagurker er i sæson sidst på sommeren, og hvis din grønthandler ikke allerede har dem, kan du bede ham tage nogle med til dig fra grønttorvet.

Det er utroligt nemt at sylte sine egne agurker. Her er den opskrift, jeg selv bruger.

 New Yorker Pickles
12-14 sylteagurker
5 dl. kogende vand
4 dl. lagereddike
300 g. sukker
1½ spsk. groft salt
1 spsk. syltekrydderier (sennepsfrø, sort og hvid peber, chili)
1½ tsk. fennikelfrø
8 fed hvidløg, pillede
6 skærme krondild (findes i haven eller købes hos grønthandleren – sæson samtidig som agurkerne)

Det kogende vand hældes over sukker og salt og eddiken hældes i. Lad salt og sukker opløses i væsken og lad den køle af.

Imens vaskes agurkerne grundigt. Der kan sidde lidt sand på. Prik hver agurk ca. 4 gang med en nål og læg dem i sterile sylteglas. Fordel syltekrydderier, fennikelfrø, hvidløg og krondild i glassene og hæld tilsidst syltevæsken over så det dækkker agurkerne. Skrug lågene godt på og lad agurkerne stå i køleskabet i 7-10 dage inden de kan spises.

Agurkerne kan holde sig op til 1 måned. Hvis man ønsker længere holdbarhed tilsættes atamon til syltevæsken.

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Grøntsager
Tags
kosher, pickles, sylteagurker, syltning

Kantarel risotto »

Leave a Reply

Klik for at annullere kommentar.

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Sanne til Spørg om mad
  • Mette til Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser
  • Mira Arkin til Spørg om mad

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Vildt

Dette læser jeg for tiden:

Annie Dillard: The Living

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Apropos Mad
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Rosa Jackson's Edible Adventures
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Links

  • Spiseliv Blogs

Arkiver

  • september 2010 (3)
  • august 2010 (9)
  • juli 2010 (10)
  • juni 2010 (7)
  • maj 2010 (8)
  • april 2010 (10)
  • marts 2010 (8)
  • februar 2010 (7)
  • januar 2010 (11)
  • december 2009 (14)
  • november 2009 (13)
  • oktober 2009 (11)
  • september 2009 (12)
  • august 2009 (4)