Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Stakkels Lars og hans løbetræning – jordbær pavlova-lagkage

Mira Arkin | 11. april 2010

    

Jeg har lige haft besøg af min gode ven Lars, som kom forbi efter at have løbetrænet. Det fik han så ødelagt ved at spise denne kage sammen med mig og Peter. Vi beroligede dog os selv  ved at sige, at det ikke var så slemt endda - en pavlova består jo mest af luft…

En pavlova er en australsk dessert opkaldt efter den russike ballerina Anna Pavlova, som turnerede i Australien og New Zealand i 1920erne, bestående af fluffy marengsbund, som er blød og flødebolle-agtig indeni, med flødeskum og frugt ovenpå. Her har jeg lavet den om til en slags lagkage, som jeg indrømmer er på grænsen til det vulgære, men på den rigtigt gode måde! Kombinationen af marengs, fløde, jordbær og chokolade, behøver man vel ikke gøre så meget ekstra reklame for – det virker bare.
Kagen ser fantastisk og fjollet ud på én gang, men det kan ikke undgås at den splatter lidt ud, når man begynder at skære i den. Brug en savtakket brødkniv, for at minimere risikoen for total udsplatning.  

  

Her har jeg brugt jordbær i mangel på anden frugt – de spanske jordbær man kan købe nu er jo ikke helt så ophidsende som de danske, når de er i sæson. Jeg ville egentlig have brugt hindbær, men kunne ikke få dem. Du kan også bruge blåbær, brombær eller rabarberkompot alt efter smag.    

Pavlova lagkage med jordbær, 6 portioner    

Marengsbunde:
4 æggehvider
250 g. rørsukker
½ spsk. maizena
1 tsk. hvidvinseddike    

2 dl. piskefløde
1 spsk. flormelis
750 g. jordbær
50 g. mørk chokolade    

Pisk æggehviderne med en elektrisk pisker til de bliver hvide og skummende. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen mens du fortsætter med at piske til massen er blank og de spidser du laver bliver stående. Tilsæt til sidst maizena og eddike og pisk det ud i massen.    

Læg alufulie i to forme på 20 cm. i diameter. Glat folien ud og fold kanterne ned ad siderne på formene. Fordel marengsen i formene, glat overfladen med en spatel og bag ved 150 gr. i 1 time og 10 minutter. Sluk ovnen, åben lågen og lad marengsen køle helt af inden du forsigtigt tager dem ud af formene og piller folien forsigtigt af. Marengsen revner lidt ved afkølning – det gør ikke noget!    

Pisk fløden til skum. Hak halvdelen af jordbærrene, bland dem med flormelis og vend det sammen med flødeskum. 
Smør fløden ud på den ene marengsbund, læg jordbær i skiver på (gem nogle jordbær til pynt) og læg den anden ovenpå.
Smelt chokoladen og dryp den ud over toppen. Pynt med de sidste jordbær.    

Lars kan godt tåle at spise et stort stykke...

Print This Post Print This Post

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


Kategorier
Kager, brød og desserter
Tags
Anna Pavlova, jordbær, lagkage, Lars Melgaard, marengs, pavlova

« Pasta med trøffel og svampe Skynd dig ud efter april måneds Gastro! »

Leave a Reply

Klik her for at annullere svar.

3 Responses to “Stakkels Lars og hans løbetræning – jordbær pavlova-lagkage”

  1. Lars siger:
    18. april 2010 kl. 19:07

    Men godt smagte den!!

    Svar
  2. Åse Nørgård siger:
    12. april 2010 kl. 06:55

    Absolut MEGET lækker…og så kan jeg rigtig godt lide, du giver gode råd, om hvilket redskab man skal bruge når den skal skæres…det mangler mange opskrifter, de der praktiske fif!

    Svar
  3. Mette siger:
    11. april 2010 kl. 18:40

    UUUUUUU MMMMMHHHHH

    Svar

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mira Arkin til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Ingvild til Campo dei’ Fiori i Rom
  • Bib til Pasta med merguez og peberfrugter
  • Mira Arkin til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Kirstine til Marokkansk kylling med citron og abrikos
  • Mira Arkin til Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe

Dette læser jeg for tiden:

Haruki Murakami: 1Q84

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Bergholts Opskrifter
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • Hei Astrid
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Line Klein
  • Mandagsvoksen
  • Melting Pot
  • Rørbæks Mad&Vin
  • Smitten Kitchen
  • Sweet Paul
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Lidt fra mit liv
  • Low carb/Slow carb
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Rejser
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Video
  • Vildt

Arkiver