Miras Madblog

Så er vi ved at være igennem januar med al dens afsavn og bunker af salat. Jeg har næsten ikke turdet lægge desserter på bloggen, da jeg forestiller mig at folk tænker mere i råkostbaner i denne kolde, hvide måned, og det kun er mig, der konstant tænker på smeltet ost og kage og store stykker kød og bearnaise sauce.
Men nu skal det være slut! Der skal butterscotch på tilværelsen. Det er verdens nemmeste ting at lave og smager helt afsindigt godt – fordi der er gode ting i. Spis butterscotch sauce på is, til pandekager eller over en kage. I går spiste jeg den til vanilleis og med et stykke helt vildt god fudge-agtig chokoladekage, som jeg lavede efter opskrift fra chokolade-pigen Annes blog (Anne au Chocolat) – få opskriften på kagen her (det er den bedste chokoladekage i verden. Jeg lavede den med Scharffen Berger 70% chokolade, som er noget af det bedste overhovedet).

Butterscotch sauce

120 g. smør
200 g. lys farin (muscovado sukker)
1/4 l. piskefløde
Groft salt – ca. ½ tsk.
Evt. 1 spsk. mørk rom eller whisky

Smelt smørret. Tilsæt suker og fløde, rør rundt og sørg for at sukkeret ikke klumper. Lad det koge stille og roligt i 5 minutter. Smag til med salt (karamel og salt er rigtig gode venner - put lidt salt i ad gangen og smag på det). Tilsæt evt. rom eller whisky til sidst.
Saucen tykner når den køler ned. Kan serveres både kold og varm.

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. Læs resten af dette indlæg »

Tjek lige det brød! Perfekt med store, smukke luftbobler, sej krumme og lækker rustik skorpe. Og så har jeg ikke en gang bøvlet med fordej eller surdej (som jeg faktisk stadig er lidt bange for – der står en surdej i mit køleskab og bobler – jeg har ikke forstået den og det er på en måde foruroligende at der bor et fremmed væsen i køleskabet…) – ikke en gang en opskrift eller hjælp fra Camilla Plum.
Jeg kan næsten ikke forklare, hvor utroligt tilfredsstillende det var endelig at producere et så vellykket brød! Det kan godt være det er lamt, men jeg føler mig virkelig som et bedre menneske, fordi jeg er i stand til at bage et så fint brød – og det var OVERHOVEDET ikke svært eller besværligt – man skulle ikke en gang ælte, hvilket jeg hader (jeg bruger altid min Kitchen Aid maskine i stedet). Læs resten af dette indlæg »

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! Læs resten af dette indlæg »

Denne mad lavede jeg i forlængelse af en portion oksekødssuppe, som jeg havde kogt på oksebryst, hvilket er et utroligt velsmagende stykke kød, som jeg er stor fan af.
Skær oksebryst i skiver. Læg på rubrød eller groft brød smurt med créme fraiche. Smør med mere créme fraiche. Drys med salt og peber. Pynt med fintsnittet æble, karse og masser af friskrevet peberrod. Mums!! 

Kogt oksebryst og suppe
600 g. oksebryst
1 stort løg
½ porre
1 gulerod
1 spsk. olie til stegning
10 sorte peberkorn
1½ l. vand
Evt. æggehvide

Skær løget i kvarte (behold skallen på). Rens porre og gulerod og skær i grove stykker. Brun kødet i olien i en gryde. Tilsæt løg, porre, gulerod og peberkorn. Tilsæt vand.
Lad suppen simpre i 2 timer til kødet er mørt. Tag kødet op og si suppen. Du kan spise suppen som den er, eller den kan klares med æggehvide: Efter du har siet suppen og kølet den ned hældes en æggehvide i. Varm langsomt suppen op, uden at røre rundt. Æggehviden samler urenheder i suppen og når hviden er stivnet kan du tage den og de urenheder, der hænger ved, op af gryden med en hulske. Smag til sidst suppen til med salt. Spis evt. kødet til eller brug det til smørrebrød, f.eks. som beskrevet ovenfor.
Du kan også bruge den siede suppe som base for en anden suppe, f.eks. rødbedesuppe.

Smukke, sprøde grønne snacks lavet af savoykål

Savoykål eller sortkål
Olie
Salt

Varm ovnen til 220 gr. – helst varmluft.
Vask kålbladene , brug evt. en opvaskebørste (der kan sidde mange sager i krogene). Tør dem grundigt.
Fjern stokken fra bladene og riv dem i mindre stykker. Pensl på begge sider med olie og drys med salt. Læg fladt på en bradepande med bagepapir og bag i 5-6 minutter. De kan blive lidt brankede i kanter, der vender opad; bare bræk det mørke af.
Lad bladene køle af på en rist med køkkenrulle på. Spis som snack – evt .evt med en mayonnaise til (mayonnaise med et par hakkede østers i smager rigtig godt til!).

Det er vildt at noget spiseligt kan have så sindssyg en farve som rødbeder!
De ser så uglamourøse ud med skal på, men når man skærer dem over og purpurfarven blænder dig, så er der altså gang i den, og det er præcis hvad man har brug for her i små-kedelige og frelste januar.
Denne suppe lavede jeg forleden efter at have kogt et stykke oksebryst, som jeg brugte til noget andet (indlæg følger…). Det fik jeg en dejlig oksekødssuppe ud af, som jeg tilsatte kogte rødbeder og en enkelt bagekartoffel for at give cremethed. Meget simpelt. Læs resten af dette indlæg »