Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Madfilosofi
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Røget makrel med fennikel, citronmayo og sprødt brød

Mira Arkin | 28. december 2009

IMG_4061

Mine forældre bor tæt på et lokal røgeri i Nibe i Nordjylland (Kildens Røgeri), hvor man kan købe rigtig god fisk til nogle priser, der er helt utroligt lave i forhold til de eksorbitante priser, man betaler for fisk her i København. Jeg kan næsten begynde at græde over de lave priser hos sådan en nordjysk fiskebutik – jeg ville helt sikkert spise fisk oftere, hvis ikke det kostede lige så meget som oksemørbrad. Og det latterlige er jo, at vi betaler dobbelt pris (nogle gange mere) her i København, og får til gengæld fisk, der er mindre frisk, pga. transporttiden fra Hanstholm eller hvor fisken nu kommer ind i Nordjylland. Øv altså.

Så jer, der bor i det nordjyske, I skal glæde jer over den billige og friske fisk! Og til alle: husk for guds skyld at købe ind hos den lokale fiskehandler, så det ikke ender med, at vi kun kan købe fisk i supermarkedet, hvilket samtidigt vil betyde, at alt andet end laks, torsk og rødspætte vil være umuligt at opdrive. STØT DE SMÅ BUTIKKER!!

Sidst mine forældre var på besøg hos mig, havde de været så søde at tage en dejlig røget makrel med fra den lokale butik, og jeg lavede denne ret ud af den. Jeg synes det er en ret, der ser ret glamourøs ud og den er meget let at lave. Måske kan den bruges som forret nytårsaften… Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
1 Kommentar »
Kategorier
Fisk og skaldyr, Hapsere/Lette retter
Tags
fennikel, fisk, Kildens Røgeri, makrel, Nibe

Honningkage med rom-smørcreme

Mira Arkin | 21. december 2009

IMG_4417Honningkager er for mig stærkt forbundet med jul. Der er desværre stor forskel på kvaliteten af de honningkager, man kan købe hos bageren. De har det med at blive frygteligt tørre og det værste i verden er at komme hjem med en honningkagde, hvor de har pyntet med et eller andet vekao-lort i stedet for at bruge rigtig chokolade. Vekao bør efter min mening gå samme vej som krigstids-erstatningsproduktet margarine – ad helvede til!

Første gang jeg bagte denne kage blev den ALT for stor – jeg blev næsten helt bange for den kæmpe kage, der kom ud af ovnen! Nu har jeg rettet opskriften lidt til, så den har mere overskuelige dimensioner. Jeg kan godt garantere, at der kommer til at lugte 100% af jul (eller Sønderjylland) i dit køkken, mens du bager denne kage! Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
1 Kommentar »
Kategorier
Kager, brød og desserter
Tags
honningkage, jul, smørcreme, vekao

Gås med amerikansk stuffing af brød, æbler og kastanier

Mira Arkin | 16. december 2009

IMG_4453

Min famile er af lidt blandet herkomst.
Jeg har en dansk far og en amerikansk mor, og der er derfor lidt forskellige juletraditioner at tage hensyn til. Min mor er vant til at spise kalkun med brød-fyld (stuffing) og tranebærkompot (cranberry sauce) og min far er vant til and med svesker og æbler og det hele. For at alle føler sig godt tilpas i julen er der indgået et kompromis, som betyder at vi spiser gås (der er lidt mindre kraftig i smagen end and, men dog ikke så kedelig som en kalkun kan være) med amerikansk stuffing – dog med æbler i! Vi får både cranberry sauce, rødkål og brune kartofler. Og som noget nyt i år har vi tænkt os at droppe de hvide kartofler, for som min far siger, er der ikke rigtig nogen pointe i dem – saucen laver vi ikke kæmpe mængder af og rødkålen er dygtig til at bære saucen op i vores mund for os, så kartoflerne er egentlig bare noget fyld, som vi ikke har brug for, når vi gerne vil kunne spise mere af alt det andet.

Her følger opskriften på den gås, min mor og jeg altid laver sammen til jul (min far står for saucen).
Jeg har også lavet opskrifter til cranberry sauce samt en rødkålssalat (rå, så lidt anderledes) og rosmarinstegte kartofler med gåsefedt. Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Fjerkræ
Tags
gås, jul, julegås, kastanier, stuffing

Rødkålsalat med granatæble og hasselnødder

Mira Arkin | 16. december 2009

IMG_4472

Her er en dejlig vintersalat, som med sine smukke dybrøde farver varmer sjælen og i øvrigt er helt vildt sund! Den smager dejligt for sig selv og fungerer også rigtig godt som tilbehør til f.eks. and, gås og andet kød og fisk.

Denne opskrift rækker som tilbehør til 6 personer og som ret i sig selv til 4.

Rødkålsalat med granatæble, æbler og hasselnødder

½ fintsnittet rødkål
1 granatæble
2 spsk. akaciehonning
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico eddike
2 æbler
1 god håndfuld hasselnødder
Salt og peber

Hæld den snittede kål i en stor skål. Halvér granatæblen på tværs og bank de smukke kerner ud med bagsiden af en træske. Pas på, det sprøjter en del.
Hæld honning, olie og balsamico ved, krydr. med salt og peber og bland. Lige inden servering fjernes kernehuset fra æblerne og de snittes i tynde skiver – behold skrællen på. Drys hasselnødder udover.

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Grøntsager, Meget for pengene, Salater
Tags
granatæble, jul, nødder, rødkål, rødkålssalat, tilbehør

Kartofler med gåsefedt og rosmarin

Mira Arkin | 16. december 2009

IMG_4479Det er med at komme af med sådan en opskrift her inden jul, for når det bliver januar er der ikke mange der kan overtales til at spise gåsefedt…
Gåsefedt eller andefedt er kartoflens bedste ven. Når du ovn- eller pandesteger kartofler i dette vidunderligt syndige fedt, kommer de til at smage helt sindssygt godt!

 

 

 

Gyldne kartofler med gåsefedt og rosmarin, til 4-6 personer
1½ kg. kartofler
2 spsk.  gåse- eller andefedt
1 kvist frisk rosmarin
1 tsk. fingersalt, f.eks. Maldon

Skræl kartoflerne og del dem i halve eller kvarte. Læg dem i en bradepande med bagepapir eller teflonoverflade. Vend kartoflerne med gåsefedt, rosmarinblade og salt.
Steg i ovnen ved 220 gr. i 35-45 minutter. Ryst bradepanden en enkelt gang undervejs.

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Grøntsager
Tags
andefedt, gåsefedt, jul, kartofler, rosmarin, tilbehør

En jødisk klassiker med lidt luksus på: chopped liver af gåselever

Mira Arkin | 16. december 2009

IMG_4449

Chopped liver er en jødisk-amerikansk klassiker. Det er oprindelig en slags lynpostej af kalvelever, æg og løg, der hakkes sammen. Det lyder måske ikke videre vidunderligt, men når den er lavet godt, smager den utroligt godt. Oprindelig laves retten med tilsætning af schmaltz, som er et yiddish ord for kyllingefedt. Jeg bruger smør, da jeg godt kan lide den konsistens det giver og smagen. Schmaltz er i øvrigt videreudviklet til et adjektiv. Når man siger noget er schmaltzy, betyder det at der er lidt corny, for meget, overdrevet sentimentalt. Og når en jødisk-New Yorker føler sig overset kan han/hun finde på at sige: What am I? Chopped liver?! Efter min mening ikke det værste, man kan være…

Luksus chopped liver
1 gåselever (ca. 140 g.) – kan erstattes af andelever
3 hårdkogte æg
1 lille løg,
25 g. smør + 1 spsk. til stegning
Evt. 1 spsk. gåse- eller andefedt
Salt og sort peber

Dup leveren tør og fjern evt. sener. Skær den i mindre stykker. Hak løget.
Steg løg og lever i smør. Løgene skal blive bløde og leveren skal være rosa; det tager ca. 5-7 minutter ved middel varme. Krydr godt med salt og peber og tag af varmen. Hak det sammen med æg, smør og evt. gåsefedt i en food processor. Det skal ikke være helt fint, men nærmere finthakket (chopped liver!). Spis på sprødt brød – evt. sammen med cornichoner eller New Yorker pickles.

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
1 Kommentar »
Kategorier
Fjerkræ, Hapsere/Lette retter
Tags
chopped liver, gås, gåsefedt, gåselever, New York, schmaltz, schmaltzy, yiddish

Tranebærkompot – cranberry sauce

Mira Arkin | 16. december 2009

IMG_4440

Cranberry sauce
250 g. tranebær
150 g. sukker
Fintrevet skal af 1 lille appelsin (ikke-overfladebehandlet)
1 dl. vand
Skyl tranebærrene og kom alle ingredienser i en gryde. Kog det sammen til bærrene brister, ca. 10 minutter ved middel varme. Lad det køle af og servér til stegt fugl og vildtretter.

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Forskelligt, Grøntsager
Tags
cranberry sauce, jul, kompot, thanksgiving, tilbehør, tranebær

Åh, hvor jeg elsker Restaurant Oubæk

Mira Arkin | 14. december 2009

I fredags var min kæreste og jeg ude og fejre min sejr i Kokkekampen på én af mine yndlingsrestauranter i København, Oubæk. Den er ejet af kokken Rasmus Oubæk, som har en fortid hos bl.a. Kommandanten (som desværre ikke findes længere), og selv om Oubæk selv nu er at finde som køkkenchef i kødhimlen – MASH i Bredgade – er kvaliteten i køkkenet på Oubæk stadig helt i top og et sted, hvor maden altid sider lige smack i skabet.

Det er en bistro-style restaurant, hvor bordene står tæt og de kører med to seatings, dvs. enten kommer du tidligt og skal være ude på et bestemt tidspunkt, eller også kommer du sent og har bordet resten af aftenen.
Rasmus Oubæks kæreste Ahn har kørt gulvet i restauranten i al den tid, jeg er kommet der. I fredags meddelte hun desværre, at hun stopper til jul og vil finde på noget andet at lave. Jeg er meget stor fan af Ahn og hendes ufatteligt tjekkede og no-nonsense serveringsstil, og jeg vil savne hende voldsomt! Ahn: tak for nogle top-lækre aftener! Og Rasmus Oubæk: du må være et utroligt dejligt menneske, ud fra dit valg af kæreste, din sans for velsmag og din kærlighed til kød (jeg mangler desværre stadig at besøge MASH, men jeg kommer snart!).

Nu havde jeg ikke lige mit kamera med i fredags, men jeg spiste:

- Pighvar med spinat og en perfekt hollandaise (Pighvar er min yndlingsfisk nr. 1)

- Helleflynder med stegt jomfruhummer og gulerod (Helleflynder er yndlingsfisk nr. 2)

- Svamperavioli med skummende svampesauce (Denne ret kunne jeg spise for evigt. Bliver helt varm i kroppen bare af at tænke på den…)

- Stegt duebryst med foie gras, selleri og rødvinssauce (Due og foie gras – match made in heaven)

Oven i hatten var vi bænket ved siden af et rigtigt sjovt bord, som drak store bourgogner og var meget flinke til at dele ud med smagsprøver fra bl.a. Bouchard og Vogüé. Tak for det! Restaurant Oubæk har et rigtig godt kælderkort fuld af lækkerier.

Jeg giver mine allervarmeste anbefalinger til Restaurant Oubæk, som i øvrigt laver byens bedste pommes frites. Håber vi snart ses igen.

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
1 Kommentar »
Kategorier
Forskelligt, Restauranter
Tags
Ahn, bistro, kødhimlen, pommes frites, Rasmus Oubæk, Restaurant Oubæk

« Previous Entries

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mariannne til Spørg om mad
  • Stine til Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser
  • Godt Sulten til Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Vildt

Dette læser jeg for tiden:

Annie Dillard: The Living

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Apropos Mad
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Rosa Jackson's Edible Adventures
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Links

  • Spiseliv Blogs

Arkiver

  • september 2010 (3)
  • august 2010 (9)
  • juli 2010 (10)
  • juni 2010 (7)
  • maj 2010 (8)
  • april 2010 (10)
  • marts 2010 (8)
  • februar 2010 (7)
  • januar 2010 (11)
  • december 2009 (14)
  • november 2009 (13)
  • oktober 2009 (11)
  • september 2009 (12)
  • august 2009 (4)