Miras Madblog

  • rss
  • Blog
  • Madfilosofi
  • Spørg om mad
  • Om Mira

Laks med parmaskinke og smaskede ærter

Mira Arkin | 23. august 2010

Laks med parmaskinke

Det pisser ned. Derfor overvejede jeg kraftig at sige farvel og tak til sommeren og lægge en eftårsret på bloggen i dag. Men fandme nej! Det er altså stadig sommer og jeg er ikke klar til 6 måneders simremad endnu, selv om det også bliver dejligt til den tid. Jeg er bare ikke færdig med at spise sommermad. Så her er en sommeret i lyse dejlige farver. Den kan nu også spises, når det er mørkt og koldt udenfor…

En kraftigtsmagende fisk som laks kan sagtens klare noget parmaskinke uden at blive for domineret af det. Englænderne er fans af fisk med mushy peas, hvor ærterne dog kan være ret smattede og nærmest gule-ærter-agtige. Gule ærter har aldrig gjort noget for mig og jeg foretrækker til hver en tid de helt grønne ærter. Her har jeg brugt sommerens friske, danske ærter til en mere sommerlig udgave af mushy peas, som jeg så vælger at kalde “smaskede”, fordi jeg gav dem nogle smask med en kartoffelmoser. Smukt ser det ud, og den friske sommerlige smag fra ærterne går rigtigt godt med den fede, fyldige laks. Jeg tror faktisk det er en ret klassisk kombo med laks og ærter. 

Jeg havde også et bundt friske løg, som jeg glaserede med hvid balsamico. Det gav retten et dejligt syrepift. Du kan droppe løgene og servere en citronbåd sammen med fisken i stedet. Og gode danske kartofler er godt til. Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
3 Kommentarer »
Kategorier
Fisk og skaldyr, Grøntsager
Tags
fisk, laks, mushy peas, parmaskinke, sommer, ærter

Skaldyrsorgie i Cannes

Mira Arkin | 23. juli 2010

I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord. Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
7 Kommentarer »
Kategorier
Fisk og skaldyr, Forskelligt, Restauranter
Tags
Cannes, Coquillages Brun, havsnegle, hjertemuslinger, hummer, moules farci a la provencale, muslinger, Peter, plateau de fruits de mer, rejer, skaldyr, sydfrankrig, østers

Grillet havbrasen

Mira Arkin | 20. juli 2010

Hernede i Sydfrankrig, hvor jeg holder ferie, er der nogle fisk, man ikke ser hjemme i Dannmark, bl.a. disse Marbrés, som er en fætter til Doraden, der svømmer rundt i Middelhavet. Doraden har jeg set ofte i Danmark. Begge fisk er typisk på størrelse med en stor forel og er en type havbrasen. Der findes rigtig mange typer havbrasen, som fiskes i hele verden.

Denne måde at grille fisk på kan bruges til alle mulige slags fisk. Du kan bruge både hele fisk eller tykke fileter – gerne med skind, men også uden. Som du kan se på billedet nedenfor, lægger jeg fisken på en grillbakke med huller i, som jeg placerer i en grill med låg (vi bruger en Weber). Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
2 Kommentarer »
Kategorier
Fisk og skaldyr
Tags
dorade, fisk, grill, havbrasen, marbré, pinot grigio, sydfrankrig, tourrettes sur loup, viognier

Lax-o-mani i Sverige – Lakse fish cakes

Mira Arkin | 25. maj 2010

Roadtrips med Tappsy, Abba og Kent

I weekenden var jeg i Norge og besøge svigerfamilien. De bor i det sydlige Norge lige ved den svenske grænse, så Peter og jeg kørte over Øresund og op gennem Sverige for at komme derop.

Jeg elsker roadtrips. Vi hygger os altid i bilen med Katjes Tappsy  (de der pandahoveder af skum og lakrids) og hører Abba eller eksotisk udenlandsk radio (der godt nok spiller præcis det samme musik som de danske kanaler, bare med lidt mere Kent), og så er der jo spise-pauserne, hvor vi enten kaster os over de sindssygt gode kanelbullar, som er helt aldeles spiselige selv i tankstation-udgave – med masser af kardemomme og kanel og strøsukker på (Note to self: find opskrift på svenske kanelbullar til et andet indlæg!) ELLER stopper ved Laxbutiken. Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Fisk og skaldyr
Tags
Abba, børnemad, børnevenligt, fisk, kanelbullar, kartofler, laks, Laxbutiken, rester, roadtrip, Sverige, torsk

En flad fisk fra en frisk fiskefrøken

Mira Arkin | 28. april 2010

Sig lige dét 5 gange i træk!

Sådan nogle små flade fiskefileter af f.eks. rødtunge, søtunge eller rødspætte kan godt se lidt fesne ud, når de ligger der i dynger hos fiskehandleren. Men de smager jo godt, og det er ikke altid man gider stå med hele fisk.
Men hvad gør man med de små fileter, ud over at panere dem og stege dem? Metoden her er lige blevet min yndlingsmåde at spise den slags fileter på.
Og undskyld mit franske, men det er oven i købet også pisse-nemt! Og så synes jeg faktisk også det ser sådan lidt dameblads-lækkert ud.  Man skal bruge en ovn med grill og resten er nemt. Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Fisk og skaldyr
Tags
estragon, fisk, fiskefilet, grill, rasp, rødtunge

Jordskokkerisotto med kammuslinger

Mira Arkin | 2. marts 2010

Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld. 
Og dog.  
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen - for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
6 Kommentarer »
Kategorier
Fisk og skaldyr, Grøntsager, Pasta og risotto
Tags
fisk, italiensk, jordskok, kammusling, ramsløg, Risotto, skaldyr

Aldrig prøvet før: røget silderogn (og Cristal Rosé 2000)

Mira Arkin | 7. februar 2010

I fredags var jeg forbi min lokale fiskemand (Fiskehuset på H.C. Ørstedsvej), hvor Simon, som har butikken, gav mig noget røget silderogn med, som han syntes jeg skulle prøve. Jeg har aldrig smagt det før, og jeg var faktisk ikke klar over, at det var noget man spiste. Sild har aldrig været en favoritfisk hos mig, og jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk overfor de mærkelig små røde bukser med rogn i. Men nu fik jeg dem jo med, og så må man jo prøve! Og det var rigtig lækkert og smukt – rognen er koralrød. Man kan også spise fersk silderogn, ligesom man spiser stenbiderrogn. Den skal saltes og kan så spises som den er, eller rørt op med smør.
Prøv det, hvis din fiskehandler har det . 

Om aftenen lavede jeg middag til min gode ven Mads - ham den søde lange fyr, jeg kender fra Kokkekampen, og hans dejlige veninde Nina.
Mads havde taget en fuldstændig fortryllende flaske Cristal Rosé 2000 med (han er virkelig sympatisk – jeg tror det er det bedste glas champagne, jeg nogensinde har smagt!), og til den lavede jeg så disse hapsere med den røgede silderogn: Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
Ingen Kommentar »
Kategorier
Fisk og skaldyr, Hapsere/Lette retter
Tags
Cristal, Fiskehuset på H.C. Ørstedsvej, hapser, Kazunoko, kokkekampen, Mads Johansen, rogn, sild, silderogn, Simonfisk

Røget makrel med fennikel, citronmayo og sprødt brød

Mira Arkin | 28. december 2009

IMG_4061

Mine forældre bor tæt på et lokal røgeri i Nibe i Nordjylland (Kildens Røgeri), hvor man kan købe rigtig god fisk til nogle priser, der er helt utroligt lave i forhold til de eksorbitante priser, man betaler for fisk her i København. Jeg kan næsten begynde at græde over de lave priser hos sådan en nordjysk fiskebutik – jeg ville helt sikkert spise fisk oftere, hvis ikke det kostede lige så meget som oksemørbrad. Og det latterlige er jo, at vi betaler dobbelt pris (nogle gange mere) her i København, og får til gengæld fisk, der er mindre frisk, pga. transporttiden fra Hanstholm eller hvor fisken nu kommer ind i Nordjylland. Øv altså.

Så jer, der bor i det nordjyske, I skal glæde jer over den billige og friske fisk! Og til alle: husk for guds skyld at købe ind hos den lokale fiskehandler, så det ikke ender med, at vi kun kan købe fisk i supermarkedet, hvilket samtidigt vil betyde, at alt andet end laks, torsk og rødspætte vil være umuligt at opdrive. STØT DE SMÅ BUTIKKER!!

Sidst mine forældre var på besøg hos mig, havde de været så søde at tage en dejlig røget makrel med fra den lokale butik, og jeg lavede denne ret ud af den. Jeg synes det er en ret, der ser ret glamourøs ud og den er meget let at lave. Måske kan den bruges som forret nytårsaften… Læs resten af dette indlæg »

Del på Facebook
Del på Facebook
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer


kommentarer
1 Kommentar »
Kategorier
Fisk og skaldyr, Hapsere/Lette retter
Tags
fennikel, fisk, Kildens Røgeri, makrel, Nibe

« Previous Entries

Bliv fan af Miras Madblog

Søg i indlæg

Seneste kommentarer

  • Mariannne til Spørg om mad
  • Stine til Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser
  • Godt Sulten til Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Forskelligt
  • Grøntsager
  • Hapsere/Lette retter
  • Kager, brød og desserter
  • Kødretter
  • Meget for pengene
  • Pasta og risotto
  • Restauranter
  • Salater
  • Supper
  • Vildt

Dette læser jeg for tiden:

Annie Dillard: The Living

Blogroll

  • Anne au Chocolat
  • Apropos Mad
  • Bitten
  • Godt Sulten
  • In the kitchen and on the road with Dorie
  • Rosa Jackson's Edible Adventures
  • The Amateur Gourmet
  • Very Good Food

Links

  • Spiseliv Blogs

Arkiver

  • september 2010 (3)
  • august 2010 (9)
  • juli 2010 (10)
  • juni 2010 (7)
  • maj 2010 (8)
  • april 2010 (10)
  • marts 2010 (8)
  • februar 2010 (7)
  • januar 2010 (11)
  • december 2009 (14)
  • november 2009 (13)
  • oktober 2009 (11)
  • september 2009 (12)
  • august 2009 (4)