Miras Madblog

Foto: Line Thit Klein

En af mine all time favourite pasta-retter er linguine (eller spaghetti) alle vongole. Vongole er de små nuttede venusmuslinger. De smager mildt og fint og er selve muslingen inden i skallen er ret lille. Den lidt metalliske smag, blåmuslinger kan have, finder du slet ikke i venusmuslinger. Sådan en ret her skal man optimalt spise på en restaurant ved stranden – helst med tæerne i sandet. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så prøv alligevel at få din fiskemand til at tage venusmuslinger hjem – de er toplækre.

Efter i mange år at have udtalt det vonGOle, har jeg siden fundet ud af, at trykket skal lægges på den første stavelse, så det hedder altså VONgole . Det nederste billede er fra Rom, hvor Peter og jeg var i 2009. En aften spiste jeg en perfekt spaghetti alle vongole, som bragte mig i ekstase. Og så sad vi endda på en smuk piazza midt i byen på en varm oktoberaften. Perfekt. Også selv om det ikke var på stranden. Det har jeg til gode. Restauranten hed Ristorante Pierluigi.

Linguine alle vongole
Til 4 personer

1½ kg venusmuslinger eller hjertemuslinger
1 stort bananskalotteløg eller 2 alm skalotteløg
2 fed hvidløg
50 g smør
3/4 dl hvidvin eller tør vermouth
1 håndfuld bredbladet persille
salt og sort peber
400 g tørret linguine

1. Sæt en stor gryde over med vand til pastaen. Kom rigeligt med salt i. Kog pastaen al dente.

2. Mens pastavandet varmer op, gåes muslingerne efter. Dem der er åbne kasseres – de er døde. Skrub dem godt og læg dem til side i en si.

3. Mens pastaen koger hakkes løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en gryde eller sauterpande ved middel varme. Kom løgene i og lad dem snurre til de bliver klare. Tilsæt hvidløg og rør rundt. Tilsæt så muslingerne og hvidvin og kom låg på. Lad muslingerne dampe i 4 minutter og sluk så for varmen. Nu har muslingerne åbnet sig. Dem, der ikke har, skal kasseres.

4. Sigt vandet fra pastaen og vend den sammen med muslingerne og den saft de ligger i. Drys med grofthakket persille og kværn godt med peber over.

Vintip

Prøv en grøn, frisk Verdicchio eller en cremet Pinot Grigio. Er du totalt i sommerstemning, så kan en rigtig tør rosé fra f.eks. Sydfrankrig også bruges, men undgå de mørke-pink med for meget bær-smag.

Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!

Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd ) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. Læs resten af dette indlæg »

Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.

Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.

En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt.  Læs resten af dette indlæg »

Denne tomatrisotto er en af de tilbagevendende hverdagsretter i mit køkken. Jeg laver det, når jeg ikke har købt ind, fordi jeg altid har risottoris, parmesan og flåede tomater i mit køkken (og hvis det ikke bliver til risotto, bliver det spaghetti med tomatsovs i stedet). Jeg bruger vermouth i stedet for hvidvin. Oprindeligt fordi jeg altid har en flaske Noilly Prat stående blandt sprit-flaskerne på køkkenbordet (man kan jo få brug for en Martini af og til), og siden fordi det giver en dejlig og lidt krydret, fyldig smag i forhold til hvidvin, som jeg godt kan lide.

Og hvis jeg så lige skal dresse retten lidt op, rister jeg lidt svampe og serverer over. Det kunne også være et par pastinakker i tern, som man rister på samme måde som svampene. Eller lidt bacon eller pancetta. Eller lidt chorizo. Eller et stykke skindstegt fisk, hvis man har forberedt sig. Risottoen kan blive til mange typer retter. Lige fra sofa-stener om søndagen til fancy gæstemad. Læs resten af dette indlæg »

I nytårskavalkaden nævnte jeg en af de pastaretter, jeg havde været ekstra glad for i 2010, nemlig den helt simple spaghetti med cherrytomater og bacon. Her får du opskriften.

Ikke nok med, at retten er ultra nem og hurtig at lave, den er også billig og så smager den simpelthen bare så utroligt godt. Især hvis man som mig er tilhænger af enkle pastaretter, hvor pastaen ikke domineres af for meget sovs eller fyld, men får lov at være pasta, så man kan nyde fornemmelsen af at bide i spaghettien og virkelig mærke dens tekstur. Shit, nu er jeg ved at dø over længsel efter spaghetti. Hvad er der med mig og spaghetti? Der er et eller andet…en kosmisk spaghetti-connection. Læs resten af dette indlæg »

I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde .

Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! Læs resten af dette indlæg »

I lørdags var Peter og jeg på madmarked i Firenze (se videoindlæg her), hvor vi købte trøfler, som vi havde med os hjem i håndbagagen. Vi købte en hvid og to sorte og begge var fra Toscanas eget trøffelområde, San Miniato, som ligger nær Pisa. Siden har der duftet – nærmest hørmet – i vores køleskab. Læs resten af dette indlæg »

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. Læs resten af dette indlæg »