Miras Madblog

Glædelig fredag eftermiddag!

Jeg har haft en bunke røde og grønne chilier og nogle røde snack-pebre liggende, som var begyndt at se lidt kedelige ud. Og nu er vi jo i september, som er lidt af en syltemåned, så jeg lavede en relish ud af de halv-rynkede pebre. Jeg har altid forskellige chili saucer i køleskabet og er nok allergladest for en god ristet og salt Sambal Oelek samt Lingham’s Chili Sauce, som er en sød og stærk. Min far laver af og til forskellige chili-sager, bl.a. chili-syltetøj som gør køkkenet totalt giftigt mens chilien står og koger, og senest er han begyndt at lave noget, hvor han salter finthakkede habanero chilier, som man så kan drysse på stort set alt og give det et hot løft, der får hårene til at rejse sig på dit hoved.

Der er mange muligheder med chili og jeg elsker stærk mad. Min relish her blev lidt en mellemting mellem en tyrkisk Ajvar, som er sådan en peberfrugt relish, og en Sambal Oelek. Brugen af snack-pebre gør den mere mild, så man ikke skal være så bange for at bruge den. 
Køkkenet blev ikke giftigt, men man skal nok ikke stikke snuden hen over gryden og indhalere, mens det står og bobler. Og husk ikke at pille dig i øjnene eller andre sarte steder (!!!), når du har haft chili på fingrene. Denne opskrift giver ca. 300 ml. relish. Spis den til en steak, i pita med falafel eller andet fyld, i en bacon-sandwich, til æg, i tacos, til skindstegt fisk og alt muligt andet. Læs resten af dette indlæg »

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… Læs resten af dette indlæg »

Sommerens kål er noget helt andet end de stenhårde hvid- og rødkål, man kan købe om vinteren. Som jeg har fortalt om før her, er sommerkål meget lettere og sprødere og knap så drøvtygger-agtigt. Denne super nemme og hurtige sommersalat passer fremragende til f.eks. sidste indlægs spareribs og også mange andre ting – f.eks. en stegt kylling eller et stykke fisk. Den er ekstra frisk, fordi der er citronskal i, hvilket passer rigtig godt til kål.
Der er mindre mad i sommer hvidkål og spidskål, så du skal bruge et helt kålhoved til en salat til 4 personer.

Jeg krydrer altid mine salater med både salt og peber; det troede jeg alle gjorde, indtil jeg fandt ud af at folk ikke nødvendigvis tænkte på at salte en salat. Men der er ingen grund til at salat skal behandles anderledes end alt det andet vi spiser, og salt, peber og sukker fremhæver smag fuldstændig på samme måde i en salat som i alt muligt andet, så husk det! Det vil løfte dine salater op på et langt bedre niveau (man kan selvfølgelig også smage selve sin dressing til i stedet).

Læs resten af dette indlæg »

For en veganer lyder det måske ikke så lækkert med finger-licking, snasket, grillet svinekød, men SURPRISE! Jeg er ikke veganer og svinekød er en af mine favoritspiser. Jeg har altid elsket spareribs – både i form af de trimmede baby-back ribs, som man får dem på rib-restauranter i Danmark og USA, og de store spareribs med mere kød på hvert enkelt ben. Og der er meget fedt på. Det er derfor kødet er så saftigt – det er omgivet af fedt. Spareribs er skåret af ribben, som jo også er derfra vi får vores kære bacon, så det er jo klart det smager godt!

Kineserne (og i øvrigt også andre asiatiske køkkener, f.eks. det koreanske og the vietnamesiske) er rigtig gode til svin, og her har jeg lavet en kina-inspireret marinade til kødet, som først bages og så grilles. Du kan bage dem dagen før, hvis du vil.

Når de er forbagte, går det meget hurtigere med at grille dem, og du skal ikke bekymre dig om råt svinekød og salmonella, hvis det går lidt hurtigt ved grillen. Jeg bager dem fremfor at koge dem, da jeg synes de bevarer mere smag på den måde (ved kogning kommer smagen jo ud af kødet og ind i koge-væsken). Læs resten af dette indlæg »

Squash, courgette eller zucchini – der findes flere slags; de mørkegrønne, som vi nok ser oftest, de gule og de lysegrønne, som er mere sjældne og ofte er lækrere og mindre vandige (og mange andre slags derudover).
Vi bliver i det grønne hjørne med dette indlæg og min opskrift på salat af grillet squash. Squash smager ikke af så meget i sig selv og jeg er stor modstander af at spise dem råt, hvor jeg synes de er monster kedelige og rengøringssvamp-agtige (jeg har det på samme måde med rå champignon). Til gengæld tager de rigtig godt imod smag og jeg kan især godt lide at grille dem. Prøv f.eks. denne dejlige salat, der passer perfekt til grillet kød eller fisk, eller spis den som anti pasti eller server den som del af en sommerbuffet eller picnic. Kig ud af vinduet: vejret vil gerne have at du griller! Læs resten af dette indlæg »

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? Læs resten af dette indlæg »

Jeg er stolt af at kunne annoncere, at dette er indlæg nr. 100 på Miras Madblog.
Jeg elsker at skrive mine små indlæg herinde. Oftest sidder jeg i min sofa og skriver, med benene oppe på puffen. Tiden forsvinder fuldstændigt fra mig, mens jeg skriver, og det er fantastisk at blive så opslugt i det jeg laver, at jeg glemmer tid og sted. Det er netop fordi, jeg elsker det. Forleden måtte Peter ty til ekstreme midler for at få mig til at gå i gang med maden (og nej, det er ikke chauvinistisk, at jeg skal lave mad, når nu jeg insististerer på, at det er MIG der laver mad – jeg ser frem til det hver dag) i stedet for at sidde her og skrive løs. Pludselig blev jeg distraheret af en 2 meter lang mand, der kravlede rundt på gulvet foran mig og whinede efter mad. Den lille stakkel. (Nu bliver han nok helt vildt træt af mig, fordi jeg fortæller historier om ham. Sorry Peter!)

Tak til alle mine fantastiske, dejlige, kloge, madglade læsere fordi I er derude og der derfor er nogen, der læser det, jeg skriver. Faktisk nåede jeg ny rekord i min web-statistik for maj, hvor jeg kom helt op på 27.500 besøg på en måned! Det gør mig umådeligt stolt og glad, og jeg håber, I vil blive ved med at komme forbi bloggen. Jeg løber i hvert fald ikke tør for opskrifter! Læs resten af dette indlæg »

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs - han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med hjertemuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole - selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. Læs resten af dette indlæg »