Miras Madblog

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… Læs resten af dette indlæg »

For en veganer lyder det måske ikke så lækkert med finger-licking, snasket, grillet svinekød, men SURPRISE! Jeg er ikke veganer og svinekød er en af mine favoritspiser. Jeg har altid elsket spareribs – både i form af de trimmede baby-back ribs, som man får dem på rib-restauranter i Danmark og USA, og de store spareribs med mere kød på hvert enkelt ben. Og der er meget fedt på. Det er derfor kødet er så saftigt – det er omgivet af fedt. Spareribs er skåret af ribben, som jo også er derfra vi får vores kære bacon, så det er jo klart det smager godt!

Kineserne (og i øvrigt også andre asiatiske køkkener, f.eks. det koreanske og the vietnamesiske) er rigtig gode til svin, og her har jeg lavet en kina-inspireret marinade til kødet, som først bages og så grilles. Du kan bage dem dagen før, hvis du vil.

Når de er forbagte, går det meget hurtigere med at grille dem, og du skal ikke bekymre dig om råt svinekød og salmonella, hvis det går lidt hurtigt ved grillen. Jeg bager dem fremfor at koge dem, da jeg synes de bevarer mere smag på den måde (ved kogning kommer smagen jo ud af kødet og ind i koge-væsken). Læs resten af dette indlæg »

For nogle år siden holdt mine forældre en stor pølsefest for alle mine venner, hvor vi brugte en sommerlørdag på at lave diverse forskellige hjemmelavede pølser, som vi så grillede og spiste om aftenen sammen med en masse kolde fadøl. Det var for det første helt vildt sjovt at sige, at man skulle “lave pølser” og for det andet var det bare så fedt at være sammen om at lave noget fra bunden. På det tidspunkt havde ingen af os den store erfaring med pølsemagning, og pølserne blev heller ikke helt perfekte. Siden har vi fundet ud af, at der er nødt til at komme en del fedt i en pølse, for at den er saftig. Sådan er det bare og der er ingen grund til panik – bare lad være med at spise pølser hver dag! Til gengæld er der ingen mel eller andre slags bindemiddel i og slet ingen tilsætningstoffer eller andre suspekte ingredienser.

Der er ikke meget pænt at sige om langt de fleste pølser, man kan købe i Danmark. De er simpelthen for ringe, fyldt med dårlige ingredienser, alt for meget mel og diverse tilsætningsstoffer. Desuden er de så fintmalede, at det er som at spise en hudfarvet melbolle. Du har ingen chance for at finde ud af, hvad der egentlig er i, og det er i det hele taget i de fleste tilfælde et affaldsprodukt. Selvfølgelig findes der bedre varianter. Kålpølser smager godt og visse slagtere producerer også pølser af rigtig god kvalitet.

Jeg er vild med italienske og franske rå pølser, hvor du kan se hvad der er i, fordi farsen er ret grov i det, og hvor der ikke er tale om et produkt, hvori man prøver at gemme alle mulige underlødige ingredienser. Den bedste måde at få en god kvalitetspølse på, er ved at lave den selv. Så ved du præcis, hvad der er i, og de smager helt vildt meget bedre end (danske) købepølser. Det er slet ikke så indviklet som man skulle tro, men det er bedst at være to om det. Læs resten af dette indlæg »

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! Læs resten af dette indlæg »

Denne mad lavede jeg i forlængelse af en portion oksekødssuppe, som jeg havde kogt på oksebryst, hvilket er et utroligt velsmagende stykke kød, som jeg er stor fan af.
Skær oksebryst i skiver. Læg på rubrød eller groft brød smurt med créme fraiche. Smør med mere créme fraiche. Drys med salt og peber. Pynt med fintsnittet æble, karse og masser af friskrevet peberrod. Mums!! 

Kogt oksebryst og suppe
600 g. oksebryst
1 stort løg
½ porre
1 gulerod
1 spsk. olie til stegning
10 sorte peberkorn
1½ l. vand
Evt. æggehvide

Skær løget i kvarte (behold skallen på). Rens porre og gulerod og skær i grove stykker. Brun kødet i olien i en gryde. Tilsæt løg, porre, gulerod og peberkorn. Tilsæt vand.
Lad suppen simpre i 2 timer til kødet er mørt. Tag kødet op og si suppen. Du kan spise suppen som den er, eller den kan klares med æggehvide: Efter du har siet suppen og kølet den ned hældes en æggehvide i. Varm langsomt suppen op, uden at røre rundt. Æggehviden samler urenheder i suppen og når hviden er stivnet kan du tage den og de urenheder, der hænger ved, op af gryden med en hulske. Smag til sidst suppen til med salt. Spis evt. kødet til eller brug det til smørrebrød, f.eks. som beskrevet ovenfor.
Du kan også bruge den siede suppe som base for en anden suppe, f.eks. rødbedesuppe.

Brugen af mørk øl i en simreret giver ekstra fylde og power – på samme måde som rødvin gør det. Smagen vil selvfølgelig afhænge af, hvilken øl du anvender, så brug en øl af god kvalitet, som du selv kan lide. Prøv/smag dig frem.
I denne udgave har jeg brugt en St-Feuillien Cuvée de Noël – en belgisk juleøl.

  Læs resten af dette indlæg »

Jeg elsker vietnamesisk mad med alle de friske ingredienser, fiskesovs og chili, og hvor man ofte selv krydrer sin ret med bunker af friske krydderurter.
Første gang jeg fik friske rispapirruller var på den vietnamesiske restaurant Lê Lê nhà hàng i København, hvor man fik alle ingredienserne på et stort fad og så selv skulle samle sine ruller. Det var en enormt hyggelig og nærværende måde at spise på og noget, som jeg synes egner sig vældig godt til gæster – du skal ikke stå og svede i sidste øjeblik i køkkenet – gæsterne samler deres egen mad, og det er helt vildt hyggeligt – og i øvrigt er jeg stor fan af at spise med fingrene!

Her bruger jeg forskellige grøntsager, nudler og marineret svinekød. Man kan også lave dem med rejer eller vegetariske. Læs resten af dette indlæg »

Det er noget særligt at spise noget så intimt som marven fra en ko – det inderste af dens knogler, som er skjult og måske burde være privat. Men det smager fantastisk, når man først får det ud af benet. Og sammen med en stor, lækker steak med god stegeskorpe taler denne ret til den ældste del af din hjerne – det primitive i dig. Du mærker en tilfredsstillelse, men er samtidig grådig efter mere. Og når du endelig har fået nok, kan du mærke en varm, rolig lykkefølelse i hele kroppen. Minder det dig om noget….?

En af de opskrifter, Julia Child skriver om i sin klassiske kogebog Mastering the Art of French Cooking er steak med marv – en ret, som Julie Powell (forfatter til bogen Julie & Julia, se mit indlæg om Julia Child) beskriver som smagen af sex – måske endda beskidt sex? Læs resten af dette indlæg »